De lever alle tre under ét tag med deres tre børn i det, de kalder et kærlighedseksperiment.

Det skete på golfbanen ved Furesø for to år siden. Hun så Mads tonse rundt efter flag, da hun mærkede et lyn stå ud af sin krop med retning direkte mod ham.

Ham, hun arbejdede sammen med. Den mand, som gav hendes mand golflektioner, gav pludselig Luise lyst til at gå fra mand og børn. Det kunne være blevet begyndelsen på enden for hendes ægteskab, men i stedet for at skrive sig ind i skilsmissestatistikken gjorde Luise og hendes mand plads til andre i deres liv – og hjem. Den anden mand hedder Mads med efternavnet Vibe-Hastrup. Navnet klinger måske kendt i ørerne på golfentusiaster. Han er professionel golfspiller, tidligere Europa Tour-vinder, og sidste år flyttede han og hans datter Maya ind hos en familie i Charlottenlund. I den gule murstensvilla boede i forvejen 39-årige Luise Thye-Østergaard, hendes mand Jesper på 44 år og deres to børn Vaia på seks år og Lias på fire år. I dag er der tre børneværelser og lige så mange voksensoveværelser i den gule villa.

Luise og Jesper er gift på ottende år, men har lagt vielsesringene og åbnet deres ægteskab op for andre. For Mads og for den kvinde, som de med spænding ser frem til, at Jesper møder og inviterer med ind i deres familieeksperiment.

Det hele begyndte den dag på golfbanen for to år siden.

»Jeg så Mads løbe over golfbanen, og der stod et lyn ud af mig. Jeg fattede ikke, hvad der skete, men i bilen på vej hjem tænkte jeg: ‘Shit, den her følelse kunne få mig til at forlade mand og børn og få en anden kæreste’. Jeg sagde ikke et ord til nogen. Men da jeg puttede min datter om aftenen, kiggede hun på mig og sagde: ‘Mor du skal ikke have en anden kæreste, vel?’ Det var som et slag i ansigtet. Jeg kiggede på hende og sagde: ‘Nej, men jeg skal nok lære noget om kærlighed’.«

Krisen

Luise Thye-Østergaard er certificeret coach og behandler i det, der hedder EFT-psykoterapi og forfatter til flere bøger om børn og parforhold. Hun sidder i det lyse køkken-alrum med en kop te i hånden ved det langbord, hvor familien hver dag samles over aftensmaden. Luise, Jesper, Mads og deres tilsammen tre børn. Men inden det kom så vidt, sad Luise og Jesper på køkkengulvet i en situation, hvor utallige par har siddet før dem.

De havde kendt hinanden i otte år, været mand og hustru i seks, fået to børn, og nu havde de kurs mod en syvårskrise. Luise stod 90 pct. for hjemmet, mens Jesper, der har et krævende job i finanssektoren, forlod huset klokken syv og kom hjem kl. 18. Problemet var klassisk: Hun sukkede efter mere familietid, han savnede alenetid. De ville ikke gå fra hinanden, men hvor skulle de så gå hen?

»Skilsmisse var ikke på tale, for vi havde faktisk det mest velfungerende ægteskab. Vi elskede stadig hinanden, og vi ville ikke give slip på familien, men vi gik hver især med nogle behov, den anden ikke kunne indfri. Jeg drømte om at få det meditative med i vores sexliv, men Jesper havde prøvet yoga, massage og at meditere. Det var ikke ham. Skulle vi prøve tantrasex? Teste os selv i en swingerclub? I et åbent forhold? Det var udelukket. Jesper ville ikke dele, og jeg havde heller ikke lyst. Så parkerede vi den dér,« husker hun.

Snakken blev parkeret, men ikke lukket. I stedet fik Luise den idé at forære sin mand golflektioner i fødselsdagsgave, så han kunne få sin alenetid. Hun lavede en aftale med golfspilleren Mads Vibe-Hastrup. Han skulle undervise hendes mand i golf, og hun skulle som coach hjælpe ham med forældrerollen og hans comeback som golfspiller.

»Mange sagde: ‘Det er fandeme modigt, for så ser du ham aldrig igen’. Men jeg kunne se, at Jesper havde brug for alenetid uden børn. Han har et sindssygt krævende job og har brug for at lade op, og det kunne golfbanen bruges til. Han bad aldrig om lov, for han kunne ikke få sig selv til at tage væk fra familien, når han var hjemme, men jeg kunne mærke, at vi lagde beslag på hans tid og bremsede hans behov.«

Bofællesskab

Jesper Thye-Østergaard blev ikke kun dygtigere til at spille golf, han blev også ven med sin instruktør, og Mads Vibe-Hastrup og hans datter begyndte at komme oftere og oftere i hjemmet i Charlottenlund. Luise og Mads begyndte samtidig at skrive på bogen ‘Sport og følelse’ sammen, og da arbejdsdage blev til nætter, blev det naturligt, at Mads også overnattede. En aften overhørte de voksne deres unger sidde i stuen og kalde hinanden for halvsøskende. De grinede, men iagttagelsen fik dem også til at tale alvorligt om at flette familierne sammen i det, der i udgangspunktet skulle være et bofællesskab.

Det var først, da Luise blev ramt på golfbanen, at de ellers platoniske relationer mellem hende og Mads ændrede karakter. Samme aften betroede hun sig til Jesper.

»Jeg lagde kortene på bordet. Fortalte, at jeg var tiltrukket af Mads, og at jeg havde behov for at have ham tæt på mig. Ikke seksuelt, men jeg havde behov for at være i hans nærhed uden helt at vide, hvad det skulle føre til.«

En helt almindelig arbejdsdag i april sidste år blev skelsættende for deres forhold.

»Da Mads og jeg gav hinanden det sædvanlige hej-kram, bliver vi stående som i en trancetilstand. Først to timer senere vågnede vi. Det lyder mærkeligt, og det var mærkeligt. Ingen af os havde nogensinde oplevet noget lignende. Vi satte os nærmest hovedkulds ind og arbejdede bagefter, fordi vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre af os selv.«

Endnu en mand

Når man i dag spørger Luise, hvordan hendes mand Jesper reagerede på sin hustrus forelskelse, holder hun pause i talestrømmen, inden hun med omhu vælger ordene:

»Mads vækker en iboende længsel i mig, og Jesper kan godt se, at jeg bliver et helt menneske, når vi er sammen. Guderne skal vide, at Jesper og jeg har kæmpet for at give hinanden dét, vi hver især drømmer om. Jeg har grædt og grædt, og jeg har drømt om, at jeg kunne få opfyldt mine seksuelle behov i vores tosomhed. Jeg havde behov for at udforske sex med massage og meditation, men Jesper skulle udøve vold på sig selv, hvis han skulle have den form for meditativ sex. I Mads har jeg fundet en legekammerat, der kan opfylde mine behov.«

En måned senere flyttede Mads og datteren Maya ind i villaen til Luise og Jesper. Forinden har parret endnu en gang endevendt deres ægteskab. De var ikke klar til at dele hinanden med andre, men de var klar til at lade Mads flytte ind og blive en del af familien uden at kende det endelige mål.

I begyndelsen var det mest af alt praktisk med en mand mere i huset. Jesper fik lettet sin dårlige samvittighed, fik ro til lange dage på kontoret og rum til golf i weekenden, Luise fik selskab til at smøre madpakker, hente børn og én at hænge ud med i weekenderne. Langsomt begyndte de at tale om, hvordan Mads og Luise kunne få en seksuel relation, så Jesper også kunne holde ud at være i huset. Reglen blev, at Luise og Mads gerne måtte sove sammen, men kun i Luises soveværelse i huset, og kun når Jesper var blevet varslet.

»Det er en lang proces at bryde med den indgroede form for, hvad ægteskabet er, og hvad man må i det. Derfor lavede vi en helt fast ramme for, hvad vi måtte. Først fik vi lov til at kramme, så måtte vi kysse, så fortrød Jesper, og så måtte vi kun kramme igen. Dernæst begyndte vi at sove sammen i T-shirt og undertøj, og til sidst måtte vi være nøgne. Vi skulle have os selv med i det.«

Den dag Luise lagde sig hos Mads, sluttede hendes seksuelle relation til Jesper. I dag lever hun monogamt med Mads, og Jesper har friheden til at date og finde en ny kvinde.

»Mange tror, at vi har gang i et sex-eksperiment, men det handler ikke om, at jeg skal være sammen med flere mænd. Eller at Jesper skal være sammen med flere kvinder. Det handler om, at Jesper og jeg har vidt forskellige behov, og den energi, som jeg savnede seksuelt, kan Mads give mig.«

Hun vil ikke glorificere processen. Vejen har været bumpet og af og til belagt med tvivl og frygt for, at det hele ville smuldre.

»Selvfølgelig har jeg stået i sekunder og tænkt: ‘Åh nej, nu falder vores familie fra hinanden. Nu skrider Jesper, eller også går Mads’. Når Jesper har kæmpet med, at han ikke har haft lyst til at give slip på mig, var det så hans inderste jeg, der talte, eller var det normen om, hvad man må i et ægteskab, der styrede ham? Vi har haft intense snakke om, hvordan vi giver slip uden at give slip på kærligheden til hinanden, og det har krævet, at jeg har skullet forsikre Jesper om, at jeg stadig elsker ham. Så når Jesper i dag føler misundelse, så handler det om, at han i bund og grund drømmer om at møde et menneske, på samme måde som jeg har fundet Mads.«

Jalousien

For Luise har det også været en mental proces, hvor hun er gået fra at være dødmisundelig på sin mand til at kunne rumme idéen om, at hendes mand en dag bor under deres tag med en ny kvinde.

»Det har krævet tålmodighed og tillid og vanvittig meget mod. Da jeg mødte Jesper for ti år siden, kunne jeg ikke engang rumme, at han havde en veninde. Hun var sådan en lille fin én, jeg var høj ligesom Jesper og følte mig maskulin sammenlignet med hende. I dag kan jeg se, at jeg lagde beslag på ham, fordi jeg ikke havde tillid til hans og min kærlighed, så jeg fraskrev ham en frihed. Det kræver, at man arbejder med sig selv for at rykke de grænser.«

Undervejs er de blevet beskyldt for at være egoistiske, for at ville have det hele og for, at deres børn bliver taberne i familiekludetæppet.

»Vi er alle egoister, men på den rigtige måde, fordi vi får lov til at være mere os selv. Jeg sammenligner det med at tage iltmaske på i et fly. Man er nødt til at tage sin egen på først, før man kan hjælpe andre. På samme måde er vi nødt til at mærke os selv først, før vi kan mærke den anden. Jesper bliver en bedre far af at have alenetid, jeg bliver en bedre mor af at have Mads at spille bold op ad. Vores børn kan sagtens manøvrere i det her. De ser stadig, at Jesper og jeg krammer og putter i sofaen, men vi har forklaret, at mor sover bedre hos Mads. De behøver ikke at vide, hvad der foregår bag soveværelsesdøren.«

Men børn fatter mere, end man tror ... Også andre børn. Som da datterens klassekammerat for nylig bemærkede: ‘Vaia lever bare i den mest spændende familie!’

Faktisk var det også datteren Vaia på seks år, som vakte Luises interesse for at stå frem med deres historie. En dag blev den seks-årige pige passet op af nogle store tredjeklassepiger, som fortalte hende, at hendes mor havde to kærester.

»Nej, min mor har to halve kærester,« svarede datteren rapt. Historien fik Luise gengivet af klasselærerne, som lettere undskyldende tilføjede: ‘At man jo selv må bestemme, hvordan man lever sit liv’.

Historien fik familien til at gå ‘public’, som Luise siger – først i Alt for damerne, nu i BT, hvor hun fremover vil blogge om familiens eksperiment.

»Jeg oplevede, at nogle forældre havde det anstrengt med, at jeg den ene dag kom og hentede med Mads og den næste dag med Jesper. De kunne næsten ikke se mig i øjnene. Jeg tror, modstanden kom, fordi mange ikke forstod det, måske havde de oplevet utroskab, eller måske gik de rundt med undertrykte behov. De blev bange for, hvad jeg var for en. Da historien slap ud, kom de samme mennesker med anerkendende blikke og kram.«

Mine mænd

Hun kalder Jesper og Mads for sine mænd, men kalder ikke Mads for sin kæreste. Det har hun gjort, men det fungerede ikke. Hun tillagde det for meget værdi og ham for mange forventninger, så nu er hun tilbage ved ‘mænd’. Om aftenen står begge mænd i køkkenet, øver golfslag, grej og diskuterer golfnyheder.

I januar lagde hun og Jesper vielsesringene i skuffen. For Jesper blev ringen et symbol på den kirkelige opfattelse af ægteskabet og en snærende påmindelse om den traditionelle opfattelse af ægteskab. Han leder stadig efter den sjæleven, som han har lyst til at invitere med ind i kærlighedseksperimentet.

»Det er mit største ønske, at der en dag kommer en kvinde. For to år siden var mit system slet ikke klar til at opleve Jesper med en anden kvinde, for hvad nu hvis hun var bedre end mig? Hvad nu hvis han bliver så glad for hende, at han går fra mig. I dag har jeg fået opbygget en tillid til, at han vælger familien til og finder en, der vil være en del af vores familie. Jesper er en helt magisk mand, og han fortjener at få den legekammerat.«

Betød det så, at hun sagde ja til den forkerte ved alteret for otte år siden? Nej. I hendes optik har mange mænd og kvinder urimelige krav om, at et forhold skal føles, som det gjorde i begyndelsen.

»De fleste mødes uden børn, men man ændrer sig med årene. Jeg ændrede mig, da jeg fik mit første barn, da jeg fik mit andet barn og da min far døde. Der kommer nye behov med alderen, men hvis vi tager hånd om dem i tide, kan man faktisk blive lykkelige sammen på en ny måde. Vi har sagt ja til hinanden i en ægteskabelig form, men ægte kærlighed kommer i mange former. På det seksuelle plan måtte vi stoppe, fordi jeg havde behov, som Jesper ikke var interesseret i at udforske sammen med mig, men vi er stadig verdensmestre i at drive familie.«

Luise forventer ikke, at alle kaster sig hovedkulds ud i kærlighedseksperimenter som deres. Hun ved godt, at de har valgt ‘den ekstreme model’. Men hun håber, at deres historie kan få andre til at sætte sig ned på køkkengulvet og tale om deres længsler og behov, inden det er for sent. Inden de forfalder til utroskab eller skilsmisser.

»Ægteskabet kan rumme langt mere, end vi tillader det at bære. Skulle vi lade os skille og udsætte vores børn for skilsmisse og en opsplittet familie, fordi vi ikke dyrker sex? Det er en total misforståelse af intimitet. Vores intimitet foregår ikke i soveværelset, men i det kommunikative rum, hvor timerne forsvinder, mens vi taler og taler. Jeg bliver mere fyldt op af dét end af et to minutters knald. Jesper er min livsledsager, ham jeg vil leve med, så længe han gider leve med mig og alle mine mærkværdigheder.«