Liberale debattører mener, at SFeren Mattias Tesfaye er Danmarks farligste mand.
Hans skarpe tunge, vrede meninger og rebelske fremtoning har alle de ingredienser, der skal til for at skræmme livet af borgerligheden.
Nu udfordrer Mattias Tesfaye også sit eget parti med en rå debattone.
Særligt når han udpeger whiskybæltet til hovedfjenden og kræver, at ingen må tjene mere end 50.000 kr. om måneden. Eller åbent koketterer med, at han mistede sin sikkerhedsgodkendelse hos PET, længe før Henrik Sass Larsen gjorde det samme.30-årige Mattias Tesfaye er imidlertid meget mere end sit borgerlige skræmmebillede.
På SFs landsmøde i næste måned stiller han op til næstformandposten i en direkte duel med Meta Fuglsang, som har været Villy Søvndals højre hånd i partiorganisationen det seneste halve år.
Kampvalget tegner til at blive et tilløbsstykke for hele venstrefløjen. Den pæne jurist med de korrekte meninger mod murersvenden, provokatøren og bloggeren Mattias Tesfaye.
HVEM SYNES DU, SF SKAL VÆLGE SOM NÆSTFORMAND? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Artiklen fortsætter under billedet
SF ikke for alle
Han er vokset op i Aarhus i et hjem, hvor moderen er kommunist, og de fleste omkring juletræet stemmer på Enhedslisten. Det gjorde han også selv, indtil man opstillede Asmaa Abdol Hamid. Det var bare for meget.
- Jeg er så dødtræt af de rene hænders politik. Da Villy Søvndal blev formand og besluttede, at SF skulle i regering, tænkte jeg: Yes! Det var lige mig, siger Mattias Tesfaye.
Han har været faglig sekretær i fagforbundet 3F i et par år og kommer dagligt på mange byggepladser. Det giver ham en god fornemmelse for, hvad der rører sig.
Spørger man ham, hvordan SF skal komme ud af sin nuværende krise, svarer han, at SF skal finde ud af, hvem man er parti for.
- Vi er ikke til for alle danskere. Vi er mere Brøndby Stadion end Det Kgl. Teater, siger han og tilføjer, at det faktisk er ret enkelt: SF er partiet for dem, der kommer og gør rent. Ikke for dem, der køber rengøring.
- Der er en åben motorvej foran os. Men vi har problemer med at komme ud på den, siger Mattias Tesfaye.
Han har beskæftiget sig indgående med fænomenet working poor (arbejdende fattige, red.) i debatbogen ’Vi er ikke dyr, men vi er tyskere’, der handler om det klassesamfund, der er vokset frem i lyset af den økonomiske krise i flere europæiske lande, og som har betydet, at der i Sydeuropa, England og Tyskland er skabt en underklasse af ludfattige lønmodtagere.
- Op imod en tredjedel af de beskæftigede i de lande er fattige. De har ikke længere råd til at tage på ferie eller gå i biografen. De politiske eliter i de lande har opgivet af opretholde velfærdsstaten for den nederste tredjedel i samfundet. De er klippet af. De siger: ’Fuck dem. Vi bekæmper dem og deres fagforeninger’. Det er den grundlæggende konflikt i Europa lige nu. Den kan også ramme os, hvis ikke vi passer på, siger Mattias Tesfaye.
Han er glad for, at Danmark har fået en regering, der siger nej til den udvikling og satser på at opkvalificere arbejdskraften i stedet for at sænke lønnen.
- Det er SFs holdning, og det er den debat, jeg gerne vil kaste mig ud i som næstformand, siger han.
I hans verden er SF ikke et parti, der går ind for, at flest mulige skal gå og ’fedte den af’ på overførselsindkomst.
- Men det hjælper heller ikke bare at give folk et los i røven, sådan som de borgerlige siger. Vi skal hjælpe de værdigt trængende og sikre os, at der er ikke er nogen, der snyder sig til ydelser. Forudsætningen for, at folk vil betale skat, er, at man ikke føler sig røvrendt for sine egne penge. Den grundlæggende politiske tone i Mette Frederiksens snak om ret og pligt er jeg enig i, siger han.
Han advarer mod, at SF bruger en hel valgperiode på at fejre sine bitreste nederlag, som var de glorværdige sejre. Man skal heller ikke spilde tiden med at pille i sin egen navle og føre lange strategiske diskussioner om ’spillet’ på Christiansborg.
Resultater frem for store ord og overbudskrav er vejen frem. Man skal ikke stemme på ham, hvis man ønsker at stikke en kæp i hjulet på Villy Søvndals projekt, bedyrer han.
- Jeg er ingen opposition til ledelsen. Jeg vil bruge næstformandsposten til at blande mig i debatten, men ikke komme med solomeldinger, der kan genere Villy. Du vil ikke finde mange steder i de 300-400 debatindlæg, jeg har skrevet i fem år, hvor jeg er uenig med SF. Hvis man kaster knive i ryggen på sine egne tillidsmænd, kommer man ingen vegne, siger Mattias Tesfaye.
Hvad synes du? Skal SF vælge Meta Fuglsang, den pæne jurist med de korrekte meninger, eller Mattias Tesfaye, murersvenden og provokatøren, som næstformand?
Med andre ord: Skal SF trække mod midten af dansk politik eller mod venstrefløjen?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.
