Pia Christmas-Møller nåede at føre Danmarkshistoriens korteste valgkamp. Efter to dage måtte hun trække sig.

Bedst som Pia Christmas-Møller troede, at den politiske karriere igen var ved at flyve, så sluttede det hele i går aftes kl 20.30 med meddelelsen om, at pga en procedurefejl, så ryger hendes kandidatur.

- Det kræver humor at være i politik. Måske især at være konservativ, fortæller Pia Christmas-Møller, som ellers var klar til i weekenden at rulle valgkampagnen ud og på Østerbro i København trykke hænder med mulige vælgere.

Hun afviser alle tanker om, at hun er ærgerlig over forløbet og konstaterer i stedet:

- Det var det.

Hun meldte sig i onsdags ind efter næsten fire år som løsgænger. Samme aften blev hun på Østerbro valgt som folketingskandidat og var dermed klar til at kæmpe om to muglige konservative pladser.

Kulturminister Per Stig Møller er sikker på den ene, mens medlem af Københavns Borger repræsentation Rasmus Jarlov er favorit til at få anden pladsen.

Nu sker det uden konkurrence fra Pia Christmas-Møller, der fortæller, at hun har humor nok til at fortsætte sit partimedlemsskab.