Tjek hvad der egentlig er i dit yndlingsslik.

Har du en sød tand, og kaster du dig lidt for ofte over slik, chips og kager købt i supermarkedet, så er det en god idé at finde ud af, hvordan industriens søde sager egentlig er lavet.

Industrislikket er nemlig ofte lavet af billige råvarer, og pengene er brugt på markedsføring som eksempelvis tv-reklamer samt gode pladser i supermarkederne – ikke på gode ingredienser.

Sådan lyder den kontante udmelding fra ernæringsekspert med speciale i biokemi Umahro Cadogan, som sammen med foredragsholder Lone Rasmussen har skrevet bogen ’Slip slikket’, der netop er udkommet.

Spises som forkælelse

Umahro Cadogan mener, at man skal tilbage til at se på slik og søde sager som forkælelse og derfor sørge for, at det, man spiser, er af en særlig god kvalitet.

- Min mission er at hive sløret for øjnene af folk væk, så de kan se, hvad det er, de spiser. Man må selvfølgelig vælge det, man vil, men folk skal have mulighed for at forstå, hvad det i virkeligheden er, der bliver solgt, siger Umahro Cadogan.

Han nævner det vegetabilske fedt som en af de ingredienser, hvor folk ikke ved, hvor ringe kvaliteten er.

- Når der står vegetabilsk olie, som ikke er nærmere defineret, og der ikke står, at den er koldpresset, så er det en olie, som man har ekstraheret med organiske opløsningsmidler som eksempelvis renset benzin, og så har man behandlet den med kaustisk soda – altså natriumhydroxid – der er en prima ingrediens i lokumsrens. Man har desuden behandlet det med fosforsyre, som også er afløbsrens, og så har man damprenset det, så det ikke smager og dufter så dårligt. Den olie ryger så i kager og labre laver, siger Umahro Cadogan og fortsætter:

- Og hvis man er ekstra uheldig, så har de helt eller delvist hærdet det, så der er kommet ekstra transfedtsyre i. Så når der bare står vegetabilsk olie – ikke koldpresset – så har olien fået den her kemikalie-tur. Og det synes jeg er en lille smule ulækkert.

Man får ikke nok

Industriens slik og kager har ifølge Umahro Cadogan desuden det problem, at de ikke smagsmætter, og derfor kan man spise enorme mængder af industri-slik.

- Hvis man tager noget virkelig god chokolade, eller en virkelig god håndlavet flødebolle, så kan du ikke spise mere, når du har spist den, for så er dine smagsløg mættede. Med mange af industri-tingene tilfredsstilles du umiddelbart, fordi de er søde, men det er meget hurtigt ovre igen, og derfor kan man fylde sig med enorme mængder, fortæller Umahro Cadogan.

Han peger samtidig på, at det er de billige produkter, som har råd til den dyre markedsføring, og at den udgør en stor del af prisen.

- Ved de billige produkter betaler man også for, at producenten skal overbevise én om, at man skal købe det billige slik. Hvis du køber noget slik til 10 kr., og moms er to kr., så er det måske 1,50 eller 2 kr., som er brugt på at producere produktet. Resten er blandt andet brugt til at markedsføre produktet. Hvis du derimod køber noget godt, så er det en meget større del af prisen, som er brugt på råvarerne.

Og indsigt i produkternes råvare kan ændre lysten til slik.

- Selv for folk, der har været ligeglade med, hvad de spiste, stopper lysten til slik, når de finder ud af, hvad det er, de kommer i munden, siger Umahro Cadogan.

BT har forelagt Umahro Cadogans beskrivelser af indholdet i slik for Haribos salgs- og marketingschef Per Henerius.

Hans sekretær vendte tilbage til BT med den besked, at bogen ’Slip slikket’ var så fuld af faktuelle fejl, at Per Henerius ikke vil bruge tid på at kommentere den. Haribo fandt bogens indhold ’horribelt’. BT bad Haribo komme med en eksempel på en faktuel fejl og her lød svaret, at der blandt andet stod i bogen, at vingummi var farvet med rød farve fra rygskjolde på lus.

Et tjek af ingredienslisten på en pose Haribo vingummi viser, at vingummiet indeholder E 120. På www.e-numre.dk kan man læse følgende: E 120 Carminer (Carminsyre, Cochenille) er et farvestof som udtrækkes af det pulveriserede rygskjold af en bestemt type skjoldlus – hunnen i insektfamilien Dactylopius coccus.

Direktør hos Carletti Niels Petersen tager bogens indhold anderledes roligt:

- Hvis nogen spiser for meget slik, og en sådan bog kan hjælpe dem til at spise mindre slik, så har jeg det rigtig fint med det. Vi mener jo ikke som producenter, at folk skal spise for meget slik. Og med hensyn til ingredienserne, så er alle ingredienserne i slik er jo godkendte fødevareingredienser, og det er jo, hvad det er. Slik er lavet af sukker og glukose, og gelatine er jo afkog fra svineknogler, så det har jeg det fint med, siger Niels Petersen.

Guiden består af to uddrag fra bogen 'Slip Slikket' (fra Forlaget Pretty Ink, 2012)

Guiden er skrevet af Umahro Cadogan, der er ernæringsekspert med speciale i biokemi og adjungeret professor i ernæring og functional Medicine på University of Western samt Lone Rasmussen, der er stifter af www.powerprinsesse.dk.

Få et ugentligt nyhedsbrev fra BT PLUS her


Har du en sød tand, og kaster du dig lidt for ofte over slik, chips og kager købt i supermarkedet, så er det en god idé at finde ud af, hvordan industriens søde sager egentlig er lavet.

Industrislikket er nemlig ofte lavet af billige råvarer, og pengene er brugt på markedfsøring som eksempelvis tv-reklamer samt gode pladser i supermarkederne – ikke på gode ingredienser.

Sådan lyder den kontante udmelding fra ernæringsekspert med speciale i biokemi Umahro Cadogan, som sammen med foredragsholder Lone Rasmussen har skrevet bogen ’Slip slikket’, der netop er udkommet.

Spises som forkælelse

Umahro Cadogan mener, at man skal tilbage til at se på slik og søde sager som forkælelse og derfor sørge for, at det, man spiser, er af en særlig god kvalitet.

- Min mission er at hive sløret for øjnene af folk væk, så de kan se, hvad det er, de spiser. Man må selvfølgelig vælge det, man vil, men folk skal have mulighed for at forstå, hvad det i virkeligheden er, der bliver solgt, siger Umahro Cadogan.

Han nævner det vegetabilske fedt som en af de ingredienser, hvor folk ikke ved, hvor ringe kvaliteten er.

- Når der står vegetabilsk olie, som ikke er nærmere defineret, og der ikke står, at den er koldpresset, så er det en olie, som man har ekstraheret med organiske opløsningsmidler som eksempelvis renset benzin, og så har man behandlet den med kaustisk soda – altså natriumhydroxid – der er en prima ingrediens i lokumsrens. Man har desuden behandlet det med fosforsyre, som også er afløbsrens, og så har man damprenset det, så det ikke smager og dufter så dårligt. Den olie ryger så i kager og labre laver, siger Umahro Cadogan og fortsætter:

- Og hvis man er ekstra uheldig, så har de helt eller delvist hærdet det, så der er kommet ekstra transfedtsyre i. Så når der bare står vegetabilsk olie – ikke koldpresset – så har olien fået den her kemikalie-tur. Og det synes jeg er en lille smule ulækkert.

Man får ikke nok

Industriens slik og kager har ifølge Umahro Cadogan desuden det problem, at de ikke smagsmætter, og derfor kan man spise enorme mængder af industri-slik.

- Hvis man tager noget virkelig god chokolade, eller en virkelig god håndlavet flødebolle, så kan du ikke spise mere, når du har spist den, for så er dine smagsløg mættede. Med mange af industri-tingene tilfredsstilles du umiddelbart, fordi de er søde, men det er meget hurtigt ovre igen, og derfor kan man fylde sig med enorme mængder, fortæller Umahro Cadogan.

Han peger samtidig på, at det er de billige produkter, som har råd til den dyre markedsføring, og at den udgør en stor del af prisen.

- Ved de billige produkter betaler man også for, at producenten skal overbevise én om, at man skal købe det billige slik. Hvis du køber noget slik til 10 kr., og moms er to kr., så er det måske 1,50 eller 2 kr., som er brugt på at producere produktet. Resten er blandt andet brugt til at markedsføre produktet. Hvis du derimod køber noget godt, så er det en meget større del af prisen, som er brugt på råvarerne.

Og indsigt i produkternes råvare kan ændre lysten til slik.

- Selv for folk, der har været ligeglade med, hvad de spiste, stopper lysten til slik, når de finder ud af, hvad det er, de kommer i munden, siger Umahro Cadogan.

BT har forelagt Umahro Cadogans beskrivelser af indholdet i slik for Haribos salgs- og marketingschef Per Henerius.

Hans sekretær vendte tilbage til BT med den besked, at bogen ’Slip slikket’ var så fuld af faktuelle fejl, at Per Henerius ikke vil bruge tid på at kommentere den. Haribo fandt bogens indhold ’horribelt’. BT bad Haribo komme med en eksempel på en faktuel fejl og her lød svaret, at der blandt andet stod i bogen, at vingummi var farvet med rød farve fra rygskjolde på lus.

Et tjek af ingredienslisten på en pose Haribo vingummi viser, at vingummiet indeholder E 120. På www.e-numre.dk kan man læse følgende: E 120 Carminer (Carminsyre, Cochenille) er et farvestof som udtrækkes af det pulveriserede rygskjold af en bestemt type skjoldlus – hunnen i insektfamilien Dactylopius coccus.

Direktør hos Carletti Niels Petersen tager bogens indhold anderledes roligt:

- Hvis nogen spiser for meget slik, og en sådan bog kan hjælpe dem til at spise mindre slik, så har jeg det rigtig fint med det. Vi mener jo ikke som producenter, at folk skal spise for meget slik. Og med hensyn til ingredienserne, så er alle ingredienserne i slik er jo godkendte fødevareingredienser, og det er jo, hvad det er. Slik er lavet af sukker og glukose, og gelatine er jo afkog fra svineknogler, så det har jeg det fint med, siger Niels Petersen.

Guiden består af to uddrag fra bogen 'Slip Slikket' (fra Forlaget Pretty Ink, 2012)

Guiden er skrevet af Umahro Cadogan, der er ernæringsekspert med speciale i biokemi og adjungeret professor i ernæring og functional Medicine på University of Western samt Lone Rasmussen, der er stifter af www.powerprinsesse.dk.

DOWNLOAD GUIDEN HER:

Få et ugentligt nyhedsbrev fra BT PLUS her