Krimi

Dommere har det sidste ord om udlevering

Tak for tilmeldingen!

X

Vi har også masser af andre gode nyhedsbreve. Du kan til- og framelde dig dem her, hvor du også kan opdatere dine personlige oplysninger og interesser.

Venlig hilsen BT.dk

Dommere skal nu afgøre, om betingelserne for at udlevere Niels Holck er opfyldt. Professor ser ingen problemer i Justitsministeriets afgørelse.

Der er ikke grund til at kritisere Justitsministeriets beslutning om at udlevere en dansk mand til straf for våbennedkastning i Indien.

Det siger professor i strafferet Jørn Vestergaard.

- Efter alt foreliggende er Justitsministeriets afgørelse helt i overensstemmelse med reglerne, lyder det fra professoren.

Han understreger, at det nu bliver op til de danske domstole at vurdere, om ministeriets afgørelse er i orden.

Nogen vil måske spørge, om det kan være rigtigt, at der kan ske udlevering for forhold begået i 1995 efter regler, som er indført i forbindelse med terrorpakken i 2002.

Hertil siger Jørn Vestergaard:

- For det første er udlevering ikke en straf, men et processuelt skridt som led i retsforfølgning, og sådanne er ikke omfattet af det almindelige forbud mod tilbagevirkende kraft.

For det andet er det afgørende tidspunktet for begæringen om udlevering - og ikke det tidspunkt, kriminaliteten blev begået.

Et kommende juridisk slagsmål vil formentlig dreje sig om, hvorvidt våbennedkastningen også var strafbar efter danske regler dengang i 1995.

- Det, må Justitsministeriet jo mene, er tilfældet. Men da jeg ikke kender de nærmere enkeltheder i selve anklagen eller ministeriets bedømmelse af denne efter dansk ret, kan jeg ikke forholde mig til denne del af sagen, siger Jørn Vestergaard.

- Ministeriet må mene, at våbennedkastning i et fremmed land var omfattet af den danske straffelov også i 1995, selv om de nugældende terrorparagraffer først blev indført i 2002, påpeger han.

Netop dette punkt ventes at blive centrum for det slagsmål, som nu kommer til at foregå først i Retten i Hillerød og derefter i landsretten.

I 1990'erne var det i den danske straffelov kriminaliseret at angribe danske interesser i udlandet. De udenlandske interesser kom først med i terrorpakken i 2002.

Justitsministeriet mener angiveligt, at kravet om dobbelt strafbarhed alligevel er opfyldt - nemlig fordi den gamle danske straffelov drejede sig om en tilsvarende handling som den, anklagen mod Niels Holck bygger på.

/ritzau/

Det læser andre