*


KØB PLUS!

Dommere har det sidste ord om udlevering

Dommere skal nu afgøre, om betingelserne for at udlevere Niels Holck er opfyldt. Professor ser ingen problemer i Justitsministeriets afgørelse.

Der er ikke grund til at kritisere Justitsministeriets beslutning om at udlevere en dansk mand til straf for våbennedkastning i Indien.

Det siger professor i strafferet Jørn Vestergaard.

- Efter alt foreliggende er Justitsministeriets afgørelse helt i overensstemmelse med reglerne, lyder det fra professoren.

Han understreger, at det nu bliver op til de danske domstole at vurdere, om ministeriets afgørelse er i orden.

Nogen vil måske spørge, om det kan være rigtigt, at der kan ske udlevering for forhold begået i 1995 efter regler, som er indført i forbindelse med terrorpakken i 2002.

Hertil siger Jørn Vestergaard:

- For det første er udlevering ikke en straf, men et processuelt skridt som led i retsforfølgning, og sådanne er ikke omfattet af det almindelige forbud mod tilbagevirkende kraft.

For det andet er det afgørende tidspunktet for begæringen om udlevering - og ikke det tidspunkt, kriminaliteten blev begået.

Et kommende juridisk slagsmål vil formentlig dreje sig om, hvorvidt våbennedkastningen også var strafbar efter danske regler dengang i 1995.

- Det, må Justitsministeriet jo mene, er tilfældet. Men da jeg ikke kender de nærmere enkeltheder i selve anklagen eller ministeriets bedømmelse af denne efter dansk ret, kan jeg ikke forholde mig til denne del af sagen, siger Jørn Vestergaard.

- Ministeriet må mene, at våbennedkastning i et fremmed land var omfattet af den danske straffelov også i 1995, selv om de nugældende terrorparagraffer først blev indført i 2002, påpeger han.

Netop dette punkt ventes at blive centrum for det slagsmål, som nu kommer til at foregå først i Retten i Hillerød og derefter i landsretten.

I 1990'erne var det i den danske straffelov kriminaliseret at angribe danske interesser i udlandet. De udenlandske interesser kom først med i terrorpakken i 2002.

Justitsministeriet mener angiveligt, at kravet om dobbelt strafbarhed alligevel er opfyldt - nemlig fordi den gamle danske straffelov drejede sig om en tilsvarende handling som den, anklagen mod Niels Holck bygger på.

/ritzau/