Nye undersøgelser viser, at den kontroversielle slankekur, som mange kendisser har sværget til, kan få hjernen til at skrumpe.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Atkins-kuren øger måske også risikoen for at blive ramt af den frygtede sygdom Alzheimer’s, skriver engelske The Sun. Forsøgene er gennemført på Mount Sinai School of Medicine i New York.
Forskerne er nået frem til de opsigtsvækkende resultater ved at sætte forsøgs-mus på Atkins-kuren, som går ud på, at man holder sig fra kulhydrater, som findes i blandt andet og brød og pasta, og udelukkende spiser kød, æg og ost, som har et højt indhold af proteiner.
Efter noget tid konstaterede forskerne, at de små musehjerner var skrumpet med fem procent.
Samtidig var de områder af hjernen, som sørger for hukommelsen, mindre udviklede.
Det er dette fund, der får forskerne til at frygte, at Atkins-kuren og andre lignende diæter medfører øget risiko for Alzheimer’s.
Atkins- kurens popularitet toppede i 2003-2004, hvor omkring tre millioner briter hoppede med på den sensationelle slankekur.
'Venner' kan have skrumpehjerne
Senere kom Atkins-kuren i kraftig modvind, da læger stod frem og advarede om, at diæten medførte et alt for højt fedtindhold, som giver hjerte- og nyreproblemer.
Blandt andre Friends-skuespillerne Jenniffer Aniston og Courtney Cox lod sig rive med af mirakel-kuren, og Bridget Jones-stjernen Reneé Zellweger er anden kendt, hvis hjerne kan være blevet reduceret.
Professor Sam Gandy fra Mount Sinai School of Medicine understreger, at mere research er nødvendig for at fastslå, om Atkins-kuren kan sættes i forbindelse med Alzheimer’s.
- Det mest overraskende resultat af vores undersøgelse var tabet af hjernemasse, siger han.