Louise Svalastog Spellerberg trodsede sin sunde fornuft, et bankende hoved og lægernes anbefalinger efter en hjernerystelse, da hun kæmpede sig selv og sit hold frem til DM-finalen med et bankende hoved fra eftervirkningerne fra en hjernerystelse.
Lørdag kan landsholdsstjernen sammen med København Håndbold sikre sig guldet i den anden DM-finale mod Nykøbing Falster
Idiotisk? Eller bare ekstremt ærgerrigt? Louise Svalastog Spellerberg hælder mest til det sidste, når hun skal forklare, hvorfor og hvordan hun har klaret at spille sit hold, København Håndbold, i DM-finalen kun få uger efter, hun blev knockoutet med en hjernerystelse.
»Det lyder så idiotisk. Men for mig har det handlet om, at ting skal give mening. Jeg har knoklet røven ud af bukserne op ad bakke de sidste tre år, og nu, hvor det endelig kulminerer, og jeg får noget tilbage, skulle jeg så sidde udenfor,« spørger 34-årige Svalastog, som for tre år siden skiftede fra topklubben Midtjylland til København Håndbold, der dengang var en bundklub.
I slutningen af marts fik Louise Svalastog Spellerberg sin anden hjernerystelse i sæsonen, da holdkammeraten Mia Rej sendte en bold i hovedet på hende i en ligakamp mod Viborg HK.
Det har betydet, at København Håndbolds store profil har kæmpet sig gennem slutspillets hektiske dramaer med eftervirkningerne fra hjernerystelsen dunkende i hovedet – og uden at kunne træne.
Den første kvartfinalekamp mod Silkeborg-Voel blev spillet kun en uge efter, hun fik sin anden hjernerystelse i sæsonen.
»Efter aftale med klubben spillede jeg kun på 85 procent. Hvis jeg sprintede igennem, blev det rigtig hårdt for mit hoved. Efter kvartfinalekampene tog jeg hjem og lagde mig ned, indtil den næste kamp skulle spilles. Det var jo ikke en sjov oplevelse for mig, men det var noget, jeg følte, jeg var nødt til at gøre for mit hold. Og et eller andet sted også for min egen skyld, fordi jeg har knoklet for det så længe,« siger Louise Svalastog Spellerberg
Hun kan godt se, at hun har taget en kæmpe chance. Men hun fortryder ikke sin beslutning. I dag kan hun nemlig føre København Håndbold, sæsonens store overraskelse, til DM-guldet.
Efter en 29-26-sejr i den første DM-finale ude mod Nykøbing Falster kan Svalastog og co. nøjes med uafgjort hjemme i Frederiksberg Hallen for at sikre den unge klubs første danske mesterskab.
Den rutinerede stregspiller med 75 landskampe på cv’et fortæller, at hendes kontroversielle beslutning om at trodse den sunde fornuft og lægernes anbefalinger og deltage i København Håndbolds vigtige slutspilskampe har vakt undren.
»Der er mange omkring mig, der ikke helt har forstået det. Man skal nok være en del af det for at forstå det, for når jeg fortæller om det, så kan jeg også blive helt flov over det. Men jeg tror, det næsten ville være sværere for mig at sidde udenfor. Ja, det er mit hoved, og ja, jeg sætter mit helbred på spil, men det har jeg gjort hele min karriere. Jeg har spillet med så mange mærkelige skader og ting, jeg ikke burde spille med,« lyder forsvarstalen.
Men der har også været tvivl. Hjernerystelser og hovedskader har været et fokus- og debatområde i håndboldsporten i de seneste år.
»Hjernen skal have ro, ligesom man ville give sit ankelled ro, hvis det var dér, skaden var sket,« lød det fra Henriette K. Henriksen, fysioterapeut på Center for Hjerneskade, i forbindelse med Spillerforeningens kampagne ’Brug hovedet – pas på skallen’ fra 2014.
Det råd kan man ikke ligefrem sige, at Louise Svalastog Spellerberg har fulgt.
»Ja, jeg har gamblet. For selvfølgelig er det en kæmpe chance, jeg har taget, og når jeg hører de her grimme historier fra folk, der har slemme eftervirkninger fra hjernerystelser, så kan jeg også tænke: ’Hold kæft, hvor er du egentlig en idiot, Louise’,« medgiver hun.
Den lille tvivl har dog ikke været nok til at overtrumfe vindertrangen og ambitionerne. Og nu fortæller den jyske håndboldstjerne, at kun er kommet sig over hjernerystelsen, blandt andet takket være et sommerhusophold mellem de to semifinalekampe, hvor København Håndbold overraskende ekspederede hendes eks-klub Midtjylland ud.
»Jeg bor inde i byen på Frederiksberg, hvor der er rigtig meget larm. Der var det fuldstændig umuligt at få ro. Det hjalp at komme væk og gå nogle ture og være alene det meste af tiden,« siger hun.
I ugen op til den første DM-finale trænede Louise Svalastog Spellerberg for første gang siden slutningen af marts en fuld træning med sine holdkammerater. Og nu gælder det så det, der kan blive den største kamp for København Håndbold.
En klub, hun skiftede til for tre år siden for at være tættere på sin datter.
»Jeg havde ingen intentioner om at stoppe i Midtjylland. Jeg var meget glad for at være der. Men jeg blev skilt og så kun min datter hver anden uge, da hendes far (håndboldspiller Bo Spellerberg, red.) boede i København. Det var ikke acceptabelt. Jeg så derfor skiftet til København Håndbold som en mulighed for at se min datter mere og som en mulighed for at bygge en klub op og være med til at skabe et fundament og alle de her ting,« siger hun om sit skifte til en på papiret lavere hylde i dansk håndbold.
Siden er der dog sket meget for den københavnske håndboldklub, som i sine tre hidtidige sæsoner er sluttet på henholdsvis 9., 9. og 7.-pladsen.
»Jeg vil gerne rose holdet. Vi har et ungt hold, der næsten ikke har prøvet noget. Men mine holdkammerater har lært så ufatteligt meget i det her slutspil. Mentaliteten, da jeg kom hertil, var meget sådan, at når vi vandt en kamp, så troede vi, at vi kunne gå på vandet. Det var meget ulig det, jeg kom fra i det jyske, hvor vi har benene solidt plantet i jorden. Det er vendt nu, og der er opstået en ekstremt stor ydmyghed og forståelse for tingene ind. Og så er vi en stamme af spillere, der har spillet sammen i tre år,« lyder Louise Svalastog Spellerbergs forklaring på klubbens succes.
Trods en fornem 29-26-sejr i den første finale i Nykøbing regner København Håndbold-veteranen med endnu en hård fight i Frederiksberg Hallen i eftermiddag mod Mette Gravholt, Kristina ’Mulle’ Kristiansen og resten af Nykøbing Falster-holdet.
»Det bliver mega svært. Nykøbing Falster er et fremragende mandskab. De kommer med alt, hvad de har. De skal jo vinde. Det bliver endnu sværere end i den første finale. Jeg er langt fra sikker på, at guldet er hjemme,« siger Louise Svalastog Spellerberg.
Uanset om det bliver til guld eller sølv, har den flotte sæson – trods de fysiske strabadser, den har budt på – givet Louise Svalastog Spellerberg blod på tanden.
»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke gik og tænkte, at jeg nok burde slutte efter denne sæson. Jeg har altid drømt om at stoppe på toppen. Det har været en fantastisk sæson personligt og med holdet. Men jeg har et år mere af min kontrakt, og jeg er bare så glad for at spille, så lige nu tænker jeg kun på finalen, og så må vi tænke på det andet bagefter,« siger hun og tilføjer:
»Jeg elsker håndbold, jeg kunne gøre det her, indtil jeg døde.«
