Cristiano Ronaldo er tæt på at udvide sin lille familie.

Real Madrid-spilleren har i forvejen sønnen Cristiano jr på seks år, men nu ser børneflokken ud til at blive betragteligt øget.

Ifølge flere britiske og spanske medier skulle Cristiano Ronaldo være på vej til at få tvillinger.

Den 32-årige portugisiske stjerne har i nogle måneder haft et forhold til Georgina Rodriguez, men den 10 år yngre spanier er ikke mor til de to drenge, der er på vej.

Det er i stedet en rugemor fra USA.

»Cristiano og familien kan næsten ikke vente på at møde de nye familiemedlemmer,« siger en kilde til The Sun.

»Han plejer at holde tæt om sit privatliv, men han har fortalt sin nære familie og venner, at de to drenge snart skulle være på vej.«

Ifølge mediespekulationerne vil de to tvillingedrenge blive fløjet til Cristiano Ronaldos hjem ved Madrid umiddelbart efter fødslen.

Moren til Cristiano Ronaldos førstfødte søn er på samme måde ikke kendt af offentligheden. Tidligere har det også været peget på, at hun skulle være en kvinde fra USA.

Nu skulle der være flere på vej for fodboldspilleren:

»Han føler, at tiden er rigtigt for hans dreng til at have brødre at vokse op med. Hans mor Dolores er klar med en hjælpende hånd, som hun også var med lille Cristiano,« siger kilden til The Sun.

Det er ikke længe siden, at Cristiano Ronaldo mødte op til FIFAs uddeling af prisen for at være årets spiller med hele sin familie og kæresten Georgina Rodriguez:

Cristiano Ronaldo med kæresten Georgina Rodriguez, hans to søstre, sønnen Cristiano Jr og moren Dolores Aveiro.
Cristiano Ronaldo med kæresten Georgina Rodriguez, hans to søstre, sønnen Cristiano Jr og moren Dolores Aveiro. Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

I januar vandt Real Madrid-spilleren den fornemme pris - nu ser det ud til, at der bliver endnu flere at fejre lignende ting med fremover.