Olivier Giroud var beskedenheden selv, da han skulle fortælle om sit vanvidsmål i Arsenals sejr på 2-0 over Crystal Palace.

Målet faldt ved stillingen 0-0, hvor Olivier Giroud efter et indlæg fra Alexis Sanchez med hælen helflugtede bolden i nettet via underkanten af overliggeren. Målet er en klar kandidat til sæsonens mål i Premier League, men franskmanden selv var i det beskedne hjørne efter kampen.

»Der er nok ingen tvivl om, at det er det bedste mål, jeg har scoret, men jeg var også heldig,« sagde Olivier Giroud efter kampen ifølge BBC.

 
Hvor er det vildt! Giroud kopierer Mkhitaryan og scorer et helt vanvittigt skorpionsparks-mål.
Vis mere

»Det var det eneste, jeg rigtigt kunne gøre i situationen. Bolden lå bag mig. så jeg kunne ikke rigtigt gøre andet end at spille bolden med hælen,« sagde den 30-årige franskmand.

Målet tålte sammenligning med det mål, som Henrikh Mkhitaryan scorede for Manchester United mod Sunderland i forrige runde - dog emd den forskel, at armenierens mål burde have været annulleret p.g.a. offside.

»Måske var jeg lidt inspireret af det mål, men det var som sagt det eneste, jeg kunne gøre i sitiuationen. Jeg havde maksimalt held. Jeg har ikke været i nærheden af at lave noget lignende før. Men det var godt for mig og for holdet, for det var vigtigt, at vi kom fra start i det nye år med en sejr,« sagde Olviier Giroud.