På nettet kan alle drømme blive virkelighed, og drømmehelten er ikke længere væk fra din favn end den fortælling, du deler om ham og dig. Fanfiktion hedder begrebet — en online legeplads for teenagepiger, hvor de udforsker deres identitet og seksualitet ved at skrive fiktive historier om deres højtelskede idoler. En subkultur, der har bredt sig til pigeværelser i tusindvis.
Tænk, hvis alt flaskede sig. Tænk, hvis alle dine bekymringer forsvandt. Tænk, hvis din største drøm gik i opfyldelse.
Eller sagt på teenage-sprog: Tænk, hvis du kunne kysse Thor fra Citybois.
Så var du ikke længere 14 år og gik til svømning, men 16 og arbejdede som model. Du boede ikke i en halvkedelig forstad, men i Gentofte – tæt på København, hvor alt kan ske. Din bedste ven var den ene halvdel af boybandet Citybois, mens den anden halvdel var din kæreste.
»Det ville jo være det perfekte liv at være kærester med sit idol,« siger Lærke Abel.
Og hun ved det bedre end nogen, for hun har selv opfundet scenarier igen og igen, hvor en helt almindelig teenagepige bliver elsket og beundret af de to drenge fra det danske boyband Citybois, der blev danmarkskendte i X Factor i 2015, og som tusindvis af danske piger sukker efter.
Lærke Abel, en 14-årig pige fra Beder lidt uden for Aarhus, bruger ligesom et stigende antal teenagepiger flere timer om ugen på at digte historier om sine idoler. I Lærke Abels tilfælde er drengene fra Citybois objekt for hendes skriverier. Historierne deler hun på den online platform Wattpad, hvor op mod 70.000 læser med på hendes fortællinger.
Fanfiktion kalder man det, Lærke Abel bruger de mange timer på. Det er et online fænomen, hvor primært kvinder fra hele verden digter videre på fiktive universer som for eksempel vampyr-bøgerne »Twilight« eller fantasy-filmene »Star Wars«, mens andre, primært teenagepiger, skriver historier om deres idoler som sangeren Justin Bieber eller drengene fra Citybois.
Teenagerne bruger fanfiktion som en legeplads, mens de ikke rigtig er voksne og ikke rigtig er børn.
»I fiktionens verden kan pigerne prøve af, hvordan det er at have en kæreste, inden de selv har haft en. Det er en slags rolleleg, og her er det netop en pointe, at man bliver kærester med én, som man ikke kan få. Fanfiktion er et øverum, hvor de kan finde ud af, hvem de skal være,« siger Anne Petersen, der er forfatter til bogen »Fankultur og fanfiktion«.
Fanfiktion har tidligere været en subkultur, hvor nørder skrev til nørder. I 70erne handlede genren oftest om »Star Trek«, men efter bøgerne om »Harry Potter« dukkede op i 90erne, og vampyr-bøgerne »Twilight« så dagens lys i midten af 00erne, oplevede fanfiktion-kulturen et ordentligt ryk, hvor særligt det yngre publikum satte sig ved tastaturet. En kombination af internettets fremmarch og populariteten, som fulgte med bestseller-bøgerne, da de blev filmatiseret, betød, at fanfiktion blev mere mainstream.
Herhjemme har 120.000 danskere, primært teenagepiger, oprettet en profil på den online fanfiktion-platform Movellas, hvor de skriver og deler historier med hinanden.
Præcis hvor mange danskere, der skriver og læser fanfiktion, er uvist, da en del skriver på engelsk og derfor gemmer sig i statistikkerne.
Internationalt er fanfiktion-miljøet enormt. En af de største spillere er fanfiktion-platformen Wattpad, der har 45 millioner månedlige brugere verden over, og også her er danskerne repræsenteret. Antallet af danske brugere på platformen er steget med 40 procent på bare ét år. I marts brugte danskerne 11 millioner minutter på hjemmesiden, hvilket svarer til 7.638 dage.
Lærke Abel, hvis fulde navn er Lærke Fan Abel Møller, har altid skrevet historier. Da hun var yngre, handlede de om prinser og prinsesser. I dag er prinserne skiftet ud med Thor Farlov og Anthon Edwards Knudtzon, som sammen udgør duoen Citybois, mens prinsessens plads er taget af en kvindelig hovedperson, en ung pige, der lige så godt kunne være Lærke Abel selv.
På fanfiktion-platformen Movellas har den mest læste historie på dansk rundet én million læsere, mens mange historier har over 50.000 læsere. Selv om man ikke kan sammenligne en fysisk bog med en gratis, online fanfiktion-historie, er det værd at notere sig, at en ungdomsroman herhjemme bliver betegnet som en bestseller, når den har solgt omkring 5.000 eksemplarer.
Lærke Abel opdagede – som resten af Danmark – Citybois i X Factor i 2015. I dag er Citybois de mest populære danske stjerner, når det gælder fanfiktion.
»Jeg kalder det dommedagen, den dag de røg ud af X Factor. Jeg kunne lægge mig ned og græde. Jeg må indrømme, at jeg stalkede dem på Facebook og Instagram for at lære dem bedre at kende. Altså de er begge to party-mennesker, men Thor er mest mors dreng. Anthon er mere hård i det,« siger Lærke Abel og tager sig til brystet og sukker.
Lisbeth Ihlemann, som har forsket i fankultur og boybands ved Københavns Universitet, fortæller, at popidoler bliver brugt til sund fantasi, hvor pigerne forestiller sig, at de kender stjernerne i virkeligheden.
»Fankultur handler om identitet. Især i teenageårene bliver identiteten virkelig sat på prøve, og så er fankultur en måde at spejle sig i andre og finde ud af, hvem man selv er,« siger hun og uddyber:
»Og så er det jo ikke rocket science, at en stor del af det at blive et voksent kønsvæsen handler om kærlighed og seksualitet, og det kan man bruge popmusik til. Hvordan vil det være at kysse og blive forelsket? Der er idoler en slags safe zone, fordi chancen for, at det kommer til at ske, er lig nul. I modsætning til at dyrke drengen i klassen, kan det at dyrke sit idol forblive i eventyrland, og derfor skaber man fiktioner om det,« siger Lisbeth Ihlemann.
I Lærke Abels historie »Kun venner?« er hovedpersonen Victoria model og bedste venner med den ene af de to drenge fra Citybois, Anthon, mens den anden, Thor, falder pladask for hende. Men forholdet tager hårdt på hende, og ikke nok med at Thor er hende utro, så har hun også en voldelig ekskæreste og misundelige fans at bekymre sig om. Heldigvis redder Anthon og Thor hende gang på gang, og uden at afsløre for meget så ender det hele lykkeligt.
»I starten gik jeg bare all in på kærlighedshistorier, men så fandt jeg ud af, at for at det ikke skulle blive for kedeligt, skulle der være noget drama – som for eksempel utroskab,« fortæller hun.
Lærke Abel har aldrig selv haft en kæreste, så hun må bruge sin fantasi til at digte det meste, men hun har en klar idé om, hvad det vil sige at være i et forhold:
»Altså jeg vil beskrive min drømmefyr og det perfekte kærlighedsliv som et liv, hvor man kan ringe til sin kæreste, når man vil, og hvor de altid vil være der for én, lige meget hvad klokken er, nat, dag, morgen, middag, aften, hvor de kan trøste én, og hvor man kan kramme dem uden at sige noget,« siger hun.
På online platforme som Movellas og Wattpad vrimler det med pigers historier, der ligesom Lærke Abels har den romantiske kærlighed i centrum.
»Pigerne dyrker det romantiske mere, for det romantiske ligger ikke i et traditionelt drengeunivers ‑ det er totalt kliché,« siger Lisbeth Ihlemann.
Teenageres ideal om romantik bliver i høj grad udnyttet af boybands. I 2004 analyserede sociologerne Jacob Demant og Charlotte Klinge-Christensen 106 boyband-sange fra boybandene Westlife og Backstreet Boys. De fandt frem til, at 91 procent af de analyserede sange handlede om romantisk kærlighed.
Ofte sang drengene direkte til en unavngiven pige, som de kaldte you eller girl, hvilket gik direkte i hjertet på fan-pigerne.
Samme tendens gør sig gældende i tekster fra bands lige fra Beatles til Page Four. Her er et uddrag fra sangen »What Makes You Beautiful« af One Direction:
Baby you light up my world like nobody else.
The way that you flip your hair gets me overwhelmed.
But when you smile at the ground it ain’t hard to tell.
You don’t know.
Oh, oh.
You don’t know you’re beautiful.
Efterhånden som Lærke Abel offentliggjorde de i starten meget uskyldige kapitler af fortællingen om Victoria og Thor fra Citybois, begyndte læserne i privatbeskeder at tigge hende om at skrive om de to unge elskendes »første gang«.
»Der var rigtig mange, der skrev, at nu var det tid til, at de skulle have samleje og uha-uha, og det er altså ikke noget, jeg normalt skriver om. Faktisk syntes jeg, at det var rigtig akavet og lidt grænseoverskridende. Jeg har jo set, at der er mange, der bruger flere kapitler på at beskrive den »første gang« i deres fanfiktion-historier. Men jeg er jo kun 14, så det gad jeg altså ikke. Men så tog jeg alligevel musik i ørene, og så skrev jeg et kapitel, hvor de »gjorde det«, og så læste jeg det ikke igennem igen,« fortæller hun.
Lærke Abel synes, at de fleste Citybois-fans er »ret perverse«, som hun udtrykker det. Hun har været til koncerter, hvor fans smed kondomer op på scenen, og det sker ofte på Instagram, at piger skriver kommentarer som #porno eller #orgasme til billeder, hvor drengene ser særligt frække ud.
Anne Petersen læser de unges skriverier om sex ind i den samme rolleleg, som romantikken er en del af.
Altså en leg, hvor teenagerne finder ud af, hvem de gerne vil være.
»Det handler jo om sex, og det er ret interessant, at det ikke er skamfuldt eller hemmeligt. Både forfatter og læser udforsker deres seksualitet i fiktionens verden, uden at tænke på om mor og far ser med. Det er ret sejt af pigerne,« siger hun.
Stifteren af den danske fanfiktion-platform Movellas, Joram Felbert, oplever også, at det særligt er det seksuelle, som pigerne tiltrækkes af.
»Vores første historie på Movellas af seksuel karakter handlede om, at Justin Bieber fik et blowjob. Der lød et ramaskrig, fordi brugerne syntes, at det var for meget. Jeg måtte sidde oppe hele natten og slukke ildebranden, men alligevel var det den mest læste historie,« siger han.
Joram Felbert er overrasket over, hvordan seksuelle trends opstår ud af det blå. Han nævner som eksempel slavehistorier, hvor pigerne bliver slaver af deres yndlingsband, eller slash, som er homo-erotiske historier om mandlige idoler eller fiktive karakterer. I en slash-historie om Citybois vil forfatteren altså få Thor og Anthon til at ende som et par.
Det kan måske virke voldsomt, at de unge piger skriver seksuelle historier og deler dem på nettet. Men ifølge Jeppe Hald, der er daglig leder af Sexlinien for Unge og Privatsnak hos Sex og Samfund, er det ikke farligt. Han ser teenagernes interesse i de lumre historier som en positiv ting.
»Det er super fint, at de udforsker deres tændingsmønstre, synes jeg. Jeg vil kalde fanfiktion en form for pornografisk sub-genre. Den er softcore ligesom erotiske noveller. Det er ikke nødvendigvis enormt detaljeret eller lige på og hårdt, som noget porno kan være, men det nærmer sig et erotisk rum, hvor de fantaserer om og objektiviserer deres idoler,« siger han.
Fanfiktion bliver primært udforsket af kvinder. De få undersøgelser, der er lavet på området, viser, at 80 til 90 procent af brugerne på fanfiktion-platforme er kvinder. Spørger man eksperter på området hvorfor, får man ikke et klart svar. Én ting er de dog enige om: Fanfiktion-miljøet er et omsorgsfuldt miljø, og det er formentlig med til at tiltrække de mange kvinder.
Thessa Jensen, som er lektor i interaktive digitale medier ved Aalborg Universitet og forsker i fanfiktion, mener, at miljøet er helt unikt i forhold til at være et kærligt kvinde-miljø, som man ikke finder andre steder. Hun påpeger, at fanfiktion-miljøet er et åbent rum, hvor man taler frit om sit eget køn og sin egen seksualitet, uden at der er nogen, der står i kulissen og peger fingre.
»I kvindemagasiner er der præstationskrav – du skal se smuk ud, være sej og vise hjemmebagte boller, samtidig med at børnene opfører sig ordentligt. På fanfiktion-sider må du gerne have en depression eller sidde i dit nattøj, imens du skriver. Folk vil sige, at det er synd for dig og give dig et virtuelt knus,« siger Thessa Jensen og uddyber:
»I miljøet er det okay, at man ikke svarer til det, som samfundet normalt kræver af en. Fanfiktion er simpelthen et frirum, som man ikke har andre steder.«
Thessa Jensen bakkes op af Anne Jamieson, som er professor i engelsk litteratur ved Utah University og også har forsket i fanfiktion.
I fanfiktion-miljøet deltager man ved at dele sine egne tekster og læse og kommentere andres historier. Anne Jamieson mener, at når man logger ind på en fanfiktion-side, træder man ind i et klubhus, hvor man møder ligesindede, og det betyder, at man kan føle sig tryg ved at deltage, og det tiltrækker især kvinder.
Det er en vigtig pointe i fanfiktion-miljøet, at man ikke står ude på sidelinjen og kigger på dem, som er med i legen – man deltager selv aktivt. Det har ifølge Anne Jamieson også en anden vigtig funktion:
»Unge bliver engagerede i at skrive og læse, og så bliver det noget, der tilhører dem, og som de vil gøre bedre og bedre. Hvis man kun bliver præsenteret for noget, som andre ejer, så bliver en masse skræmt væk,« siger hun.
I fanfiktion og Citybois har Lærke Abel ikke bare fundet sine idoler, men også en legeplads for kreativitet og ikke mindst en måde at finde ud af, hvem hun gerne vil være, når hun bliver voksen.
»Engang, hvis jeg så et billede med Anton eller Thor og en eller anden pige, så kunne jeg ikke respektere det. Hvis de fik en kæreste, ville jeg skrive »OMG, de er mine!«. Men nu kan jeg godt sige tillykke og respektere deres valg. Hvis de er glade, er jeg også glad,« siger Lærke Abel.
En dag i november sidste år gik Lærke Abels største drøm i opfyldelse, da hun tjekkede Instagram og så Citybois posere forfrosne ved Aarhus Å. Hun tog en hurtig beslutning og hoppede på bussen mod byen.
»Jeg gik op og ned ad Strøget fem gange, og jeg havde kun én ting i hovedet: Find dem! Det regnede, og jeg frøs, og så var min telefon oven i købet næsten gået død,« siger hun.
Instagram afslørede igen, at drengene var i DR-byen i udkanten af Aarhus, så der tog Lærke hen. Hun ventede flere timer i regnen, indtil drengene endelig viste sig.
»Klokken lidt over syv kom de gående ned ad trappen, og vi stod bare der og var helt mundlamme. Så kom Thor rundt og gav alle en krammer. Det var de bedste sekunder i mit liv,« siger hun.
Bagefter ringede hun til sin far, og så snart hun hørte hans stemme, begyndte hun at stortude.
»Han troede, jeg var blevet overfaldet. Men det var jo glædestårer. Jeg troede aldrig, jeg skulle møde dem, fordi jeg bor i Jylland, og jeg troede aldrig, jeg skulle få et billede med Thor. Jeg kunne slet ikke forstå det,« siger hun.
I foråret var Lærke Abel til tre koncerter med Citybois, og hun tæller ned til næste gang, hun skal se dem. I mellemtiden må hun nøjes med at skrive om dem.
