En ung mand har foreløbig indtaget fører-positionen i kampen om at erobre titlen: Årets dummeste forbryder. Efter et røveri løb han ud foran en bil. Den unge røver havde haft held med første del – nemlig at røve kassebeholdningen i den lokale bager i Malling tæt ved Århus.

Da han spurtede ud af forretningen, løb han lige ud foran en varebil. Han slap med livet i behold, fik ødelagt et par tænder – og fik efterfølgende lidt hovedpine. Det sidste vil nok blive værre, når han om en tid skal fortælle om hændelsen i retten.

Mange dumme røvere

B.T. har for en del år siden kigget lidt på de ”dummeste røvere”. Vi kan da i korthed nævne et par eksempler, der stadig er i erindring:

- En røver kom ind i en bank. Han havde en pistol i hånden – og tog en hjemmelavet elefanthue ned over hovedet. Problemet var bare, at han vendte den omvendt. Så hullerne til øjnene og mund – sad omme i nakken. Han lagde pistolen på disken, men hans febrilsk forsøgte at vende huen.

En anden bankrøver: Efter at have fået en pose med penge smuttede han ud af banken. Fjolset havde dog stillet sin cykel udenfor – og da han ikke ville have den stjålet, låste han den.

Problemet var altså bare, at han i sin nervøsitet havde glemt koden, så det var en let sag at anholde ham, mens han svedende arbejdede med låsen.

Og endelig: En røver på en døgn-tankstation fik også held med at skaffe sig kontanter. Han havde dog så travlt med at komme ud, at han havde overset et stort træ som han løb lige ind. Han faldt bevidstløs om på jorden.

Han vågnede siden op med store tømmermænd – i arresten.