I videoen i toppen af artiklen, kan du se en rekonstruktion af hændelsesforløbet af en voldtægt.
I forbindelse med B.T.s serie #Voldtaget har flere dømte for voldtægt og pædofili fortalt, at de oplever, de har det sværere i fængslet sammenlignet med andre grupper af indsatte. De mener, at kriminalforsorgen bevidst straffer dem dobbelt, fordi de er dømt for sædelighedsforbrydelser.
Det er dog ikke tilfældet, fortæller Lars Rau Brysting, der er sikkerhedschef i Kriminalforsorgen.
»De ansatte i kriminalforsorgen håndterer den gruppe indsatte som enhver anden gruppe af indsatte.«
Ingen dobbeltstraf til pædofile- og voldtægtsdømte
B.T. kunne i sidste uge fortælle om voldtægtsdømte Anders og pædofilidømte Mads, der begge havde en oplevelse af, at de havde sværere ved at opnå privilegier som uledsaget udgang, overførsel til et åbent fængsel og prøveløsladelse sammenlignet med andre indsatte.
Læs Anders' historie her og Mads' historie her.
Men det afviser Lars Rau Brysting skulle være tilfældet.
»Det ved jeg ikke, hvor de har fra. Det er helt de samme vurderinger, som bliver lavet i forbindelse med udgang, prøveløsladelse og så videre, og de samme regler, der bliver anvendt.«
På kortet nedenfor kan du se detaljerede oplysninger om alle domme for voldtægt i Danmark i en periode på halvandet år.
Afvisning af behandling kan have konsekvenser
Det eneste punkt, hvor de sædelighedsdømtes forløb adskiller sig, handler om, at de bliver vurderet i et lukket fængsel med henblik på egnethed til at indgå i behandling, hvis de har fået en vis straf, fortæller Lars Rau Brysting.
Nægter en sædelighedsdømt at modtage behandling, kan det godt spille ind i forhold til ønsker om udgang, prøveløsladelse og lignende.
»Det vil det godt kunne. Generelt er det sådan, hvis ikke de personer, der er indsat, ønsker at medvirke i de tilbud, vi har, så kan det have betydning for deres afsoningsforløb. Det er uanset om man er sædelighedsdømt eller misbruger for eksempel.«
I det hele taget tager ansatte i Kriminalforsorgen udgangspunkt i individet - ikke kriminaliteten - og tilrettelægger afsoningen derefter, pointerer Lars Rau Brysting.
»Vi behandler alle indsatte individuelt. Uanset forbrydelsens karakter, så er det en almindelig del af vores arbejde at håndtere sådan nogle personer.«
