Som fodboldelsker er det bestemt ikke en gratis omgang for Caspar Eric at have taget beslutningen om at give afkald på VM i Qatar.
Men for ham kan det ikke være anderledes. VM bliver boykottet.
»Fodbold har været en form for fristed engang, hvor man havde glæde og mødtes med venner. Men det kan jeg ikke gøre den her gang,« fastslår den 35-årige forfatter og digter og henviser til nogle af de skandaler, der står i kø:
Blandt andet, at op mod 6.500 migrantarbejdere – til ussel løn og under slavelignende vilkår – har mistet livet under forberedelserne til VM – og ikke mindst, at Qatar med al sandsynlighed bestak sig til slutrunden.
»Det hele virker som et absurd teater, der ikke burde være virkeligheden. Vi bevæger os ind i en verden, som vi ikke længere kan tro på, er rigtig,« siger Caspar Eric, der altså vælger sort skærm frem for bold i ørkenstaten.
Men gør det en reel forskel at boykotte?
»Hvis vi alle gjorde det, ville det gøre en forskel. I sidste ende er VM jo et underholdningsprodukt. Et produkt, som man kan vælge til og fra.«
Hvad giver det dig personligt, at du har taget den beslutning?
»Det giver mig en følelse af integritet og det at stemme overens med mig selv, og den ville jeg ikke have, hvis jeg så det. Det er på et samvittighedsmæssigt plan. Jeg vil ikke kunne se det her VM med god samvittighed.«
»Men ellers giver det mig ingenting. Det er svært at give afkald på noget, man elsker, og det gør det besværligt at være social i de her dage. Jeg skulle spise middag med min far, og der talte vi om, at det jo blev nødt til at være en dag, hvor der ikke er kampe.«
Caspar Eric ønsker ikke at slå os danskere, der ser kampene, i hovedet, fordi han forstår, hvor svært det er at fravælge. Dog mener han, at der er en række spørgsmål, som vi bør stille os selv.
»VM i Qatar har en spændende parallel til klimakrisen, hvor vi taler så meget som omstilling. Der har lige været COP27 uden nogen resultater, og det samme gælder ved den her fodboldfest, hvor vi skal spørge, hvad den koster for andre end os selv.«
Og især Dansk Boldspil Union burde tage stilling og komme på banen, mener Caspar Eric.
Ifølge ham er DBU nemlig helt usynlig i debatten.
»Vi ser alle mulige deltage i debatten, men hvor er DBU? Og hvad vil de? Det er et problem, at DBU ikke har en 'code for participation', hvori der stod, at man ikke deltager, hvis der foregår brud på menneskerettigheder, korruption og mennesker dør.«
Mandag har Jakob Jensen, administrerende direktør i DBU, gjort det klart, at man ikke ønsker at løbe nogen sportslig risiko ved slutrunden.
Derfor valgte DBU at række 'Human Rights for All'-trøjen tilbage, efter at FIFA angivelig har truet med at tildele de deltagende landes anførere et gult kort ved kampenes start.
»Vi har hele vejen sagt, at alt det, vi gør, ikke må influere på de sportslige præstationer. Det var derfor, at vi trak 'Human Rights for All'-trøjen tilbage. Vi ønsker, at de fodboldkampe, vi spiller, skal vindes på banen – og ikke tabes ved et skrivebord,« lød forklaringen.
