De fleste mænd, der har været på Tinder eller andre former for online datingtjenester, kender til følelsen af at have ramt fuldstændig forkert, når de har mødt en date i virkeligheden.
Her er syv slags kvinder, som de fleste mænd gerne vil undgå at tage på date med. Du er naturligvis mere end velkommen til at sætte omvendt fortegn ved kønnet, for eksemplerne går begge veje.
Vandfaldet
Når man er på date, er det ret essentielt, at man taler med hinanden. Det har vandfaldet ikke forstået. Hendes date går ud på at overøse dig med informationer om alt fra sine barndomsminder til sit syn på Uzbekistans indenrigspolitik - og alt imellem. Hun stopper ikke, og hun hører dig heller ikke. Det eneste du kan gøre er at nikke og lade hende tale sig selv træt, så du kan sige, at du har en aftale og skal videre.
Den tunnelsynede
Hun har én interesse, og den fokuserer hun rigtig meget på. Selvom begge køn tiltrækkes af passionerede personer, kan det være meget trættende at høre om australsk pileflet i en time. Hun er også typen, der, på den mest elegante vis, formår at dreje samtalen over på sin interesse. Hvem har sagt, at dollarkursen og australsk pileflet ikke hænger sammen?
Den overambitiøse
Denne type minder lidt om 'Vandfaldet' på snakkefronten, men kan være meget mere fascinerende. Egentlig burde hun overhovedet ikke have tid til at sidde og tale med dig. Hendes astronomiske og gennembookede kalender giver hende den samme følelse som de saftigste sexnoveller. Den ligger parat på cafébordet, så du kan blive en af de næste aftaler, hun lige skal presse ind. Hun er jurastuderende og tager ekstra kurser i international økonomi ved siden af. Derudover arbejder hun gratis hos et advokatfirma, løber fem gange om ugen og går til cross-fit næsten lige så ofte. Hun er naturligvis også et stort familiemenneske og giver sig også tid til at ses med alle veninderne på faste dage. Den eneste logiske forklaring på, at hun kan få livet til at hænge sammen, må være, at hendes døgn beregnes som et Venus-døgn, der varer 243 jorddøgn. Hvis du vil hurtigt af med den overambitiøse type, skal du blot stjæle hendes kalender og kaste den langt væk. Hun vil slå ihjel for den kalender.
Rejsefreaken
Hun har set hele verden - tre gange. Mindst. Hun taler om alle hendes udlandsrejser, hun har backpacket på alle kontinenter, arbejdet på børnehospitaler og boet på luksushotel i Hong Kong. Ikke et eneste af hendes Facebook-billeder er taget i Danmark. Hun vil ikke ud med, hvordan hun har fået råd til at rejse så meget rundt, så man fristes hurtigt til at tænke ord som 'sugardating' og 'millionærforældre', da det i det mindste ville give en logisk forklaring. Det er egentlig ikke misundelse over, at hun har været verden rundt. Det er nærmere dét, at hun aldrig holder op med at snakke om det. En reklame fra 2014 fortalte os, at vi kan rejse os mere spændende. Det er måske rigtigt nok. Men vi kan også rejse sig mere irriterende for vores omgivelser, og det er dét, som rejsefreaken misforstår.
Tavse Tove
Du aner ikke, hvordan du skal gribe det kvindemenneske an, hvis hun ikke snart åbner munden. Du forsøger desperat at få hende i tale ved at spørge ind til alt det, du har kunnet google dig frem til hjemmefra (gør vi ikke alle det?), men ligemeget hjælper det. Hun holder omtrent lige så godt på informationerne, som James Bond gør under tortur. Til sidst opdager du, at du har talt mere end 'vandfaldet' ville gøre, og det var jo ikke meningen. Hun kan være et fredeligt, men også kedeligt bekendtskab. Det kan naturligvis også være, at hun bare er genert, fordi hun godt kan lide dig. Tavse Tove skal måske have en drink for at løsne lidt op, men hun ville aldrig spørge dig, om I skulle bestille én.
Den målrettede
Den målrettede ved, hvad hun vil have, og hun er som 'vandfaldet' ikke bleg for at tale om det. Du kan nærmest se hende krydse ting af på den medbragte tjekliste, der gemmer sig i hendes baghoved. Den målrettede kan allerede på jeres første date fortælle dig, at hun har en deadline for, hvornår hun vil have børn, og det er om cirka ni måneder. Den målrettede har set veninderne finde den perfekte kæreste, den perfekte lejlighed og være perfekte gravide med de mest perfekte små mulatbørn. Den målrettede kan være en skræmmende størrelse, når hun vil have en del af venindernes lykkekage, for hun går ikke ned i standard. Lige indtil hun forvandler sig til...
Den desperate
Den desperate date har set masser af muligheder komme og gå, og hun har ikke forstået, hvorfor ingen vil have hende, eller hvorfor hun aldrig var tilfreds med mændene i hendes liv. Den desperate er oftest i slut-tyverne eller start-trediverne, og det biologiske ur ringer så højt, at rådhusklokkerne må give fortabt. Hun har stadig ikke fundet den perfekte mand, og derfor har hun nu ændret taktik til det modsatte. Nu går hun efter alt, der kan gå eller i det mindste bare krybe. Hun skriger på kærlighed og opmærksomhed som et lille barn, og hun forstår stadig ikke, hvorfor ingen fyre er interesserede i hende. Svaret er enkelt: Hun er for desperat.
Har vi glemt en skræmmende/spændende/underlig date-type? Fortæl det til os i kommentarfeltet herunder.