Nej, Game of Thrones-verdenen eksisterer ikke i virkeligheden. Men du kan faktisk godt komme tæt på en del af den alligevel.
Hvis du - som os på BiTE - også synes, at Game of Thrones-verdenen er så vild, at den næsten burde eksistere i virkeligheden, må vi desværre skuffe dig. Det er nemlig kun en lillebitte del af GoT-verdenen, der findes i det virkelige liv. Resten skyldes et ultradygtigt hold af special-FX-magere, der knokler for at skabe den helt rigtige GoT-stemning.
Her kan du se, hvordan effekterne bliver lagt på:
Er du skuffet, kan vi gøre skaden god igen ved at fortælle, at det er muligt at besøge byen King's Landing, og det koster ikke særlig meget.
King's Landing er nemlig i virkeligheden den kroatiske by Dubrovnik - bare tilsat ekstra bygninger og lir. Du kan komme dertil med fly for kun 668 kroner (enkeltbillet på Momondo.dk).
Det ser dog ud til, at du får den fedeste oplevelse af Dubrovnik om foråret. Så du kan bruge lidt af ventetiden på at tjekke denne trailer for 'behind the scenes'-filmen 'Game of Thrones Season 5: Day in the Life', der bliver sendt på HBO søndag den 8. februar.