Pizza Hut i Hong Kong har begået en genialitet. De har lavet en pizzabakke, der med et snuptag kan laves om til en filmprojektor.
Der findes bare ting, der går hånd i hånd. En af dem er pizza og film. Det har pizzakæden Pizza Hut taget til sig. Så hvis du sidder og får lyst til at holde spontan filmaften, men ikke har noget tv, kan du nu bestille en speciallavet pizzabakke, der kan gøre det som filmprojektor sammen med din smartphone.
I pizzabakkens ene hjørne er der plads til en linse, der følger med bakken, og så er det ellers bare om at scanne en QR-kode, vælge en film og sætte telefonen i den medfølgende stander. Bum, nu har du en hel lille hjemmebiograf.
Her på redaktionen håber vi virkelig, at nogen tager ideen til sig her i lille Danmark, for de fede pizzabakker kan kun fås i Hong Kong indtil videre.