Det var lige ved og næsten for Uffe Holm og Karina Frimodt, der måtte se vindertitlen gå til Mie Skov og Mads Vad. Men selvom den danseglade komiker - måske forståeligt nok - var skuffet umiddelbart efter afgørelsen, havde han faktisk sagt god for en andenplads. I hvert fald over for sin dansepartner.

- Jeg sagde til Karina, at det sgu okay, hvis vi bliver nr. to. Det havde jeg jo ikke sagt til pressen inden, men jeg sagde til hende, det er okay, men nu prøver vi at vinde det, fortalte Uffe Holm fredag aften.