Du kender sikkert de gamle tip om at drikke et glas varm mælk eller tælle får, når du ikke kan sove. Nu får du yderligere en hjælpende hånd - eller fod - til at lette overgangen til drømmeland, når det kniber.

Det er den amerikanske populær-videnskabelige hjemmeside Science of Us, der har lavet den simple videoguide herover.

Her forklarer de, hvordan den simpleste vej til drømmeland ganske enkelt er: at stikke foden ud fra under dynen.

GUIDE:

Science of Us erkender selv, at tricket måske lyder lidt mærkeligt, men der er en ganske logisk forklaring på, hvorfor det virker: Det handler om kropstemperatur.

Når din kropstemperatur er høj, er du mere årvågen og vagtsom. Din krop er altså i beredskab. Når du bliver køligere, er det et signal til din krop og hjerne om, at det er tid til at sove.

Og en af de bedste måder at nedkøle kroppen en smule på, er gennem dine fodsåler.

LÆS OGSÅ:

Dels fordi du ikke har hår under fødderne, og dels fordi der under fødderne er specielle kar-strukturer, der hjælper med at slippe af med varmen.

Sov godt! Eller læs meget mere om søvn på vores temaside her.