Først fandt man ud af, at den rummer kilometerhøje isbjerge og kløfter så dybe og mægtige som Grand Canyon.
Nu kan forskere tilknyttet NASAs rummission New Horizons afsløre, at den fjerne og iskolde dværgplanet Pluto også har gletsjere, der ser ud til at være dannet af kvælstof-is. Samt at dens overflade er præget af dynamiske processer, der måske tilmed finder sted i dette øjeblik.
Siden New Horizons-sonden hastigt fløj forbi Pluto i en afstand af godt 12.000 kilometer for 11 dage siden, har sonden sendt mere data fra passagen de godt 4,5 milliarder kilometer gennem rummet og ned til Jorden.
Det er i disse data, at de nye opdagelser ligger.
En særlig skarp optagelse fra kanten af et ret fladt område, som nu er døbt Sputnik-sletten, afslører tydelige mønstre af bølger, der minder om tilsvarende satellitoptagelser af gletsjere på Jorden.
Men der kan umuligt være tale om gletsjere af vandis, for ved Plutos temperaturer på under 200 minusgrader bliver vand-is hårdt og ubevægeligt som klippe. Derfor må der være tale om is, der er dannet af mere bløde og formbare materialer, herunder is af gasser som kvælstof eller metan.
NASA-forskerne mener, at gletsjerne har bevæget sig i nyere tid, geologisk set. Og man udelukker på ingen måde, at de er i løbende bevægelse, måske drevet af den svage varme fra Plutos radioaktive indre. Altså frossen gas i evig slow motion.
New Horizons har også sendt et imponerende billede tilbage af Pluto, hvor man ser et bånd af sollys oplyse kanten af himmellegemet som en såkaldt halo. Billedet - og de tilhørende analyser af dværgplanetens tynde atmosfære - overrasker forskerne. For de afslører en tydelig dis af småpartikler, der rejser sig helt op til 160 kilometer over Plutos overflade. Hvilket er fem gange højere, end man havde regnet med.
»Med flydende is, eksotisk overflade-kemi, bjergkæder og omfattende dis viser Pluto en bredde i sin geologi, der i sandhed er spændende,« siger NASA-chefen John Grunsfeld.
Blandt de nye optagelser er også de hidtil skarpeste billeder af to af Plutos små måner, Nix og Hydra, der har diametre på 40-50 kilometer. Nix ligner en rødlig frugtpastil, mens den deforme Hydra bærer præg af kratere fra meteornedslag.
NASAs New Horizons-hold har foreløbig modtaget bare fire-fem procent af alle data fra rumsondens historiske forbiflyvning med næsteen 50.000 km/t.
På grund af den formidable afstand og en meget lav dataoverførselshastighed vil der gå op mod 16 måneder, før alle optagelser og analyser fra Pluto og dens måner vil være i hus.
I øjeblikket er New Horizons ca. 13 mio. km fra Pluto på sin vej ud i det dystre og isholdige Kuiperbælte.
