Hvad gemmer der sig bag to mystiske, hvide pletter på overfladen af dværgplaneten Ceres i Asteroidebæltet? Forskerne er i vildrede.
Det er kun et par år siden, at astronomer opdagede, at Asteroidebæltets største himmellegeme, Ceres, har et par overraskende klare og hvide pletter på sin arrede og golfboldagtige overflade.
Men efter at NASA-rumsonden Dawn for en god måneds tid siden lagde sig til rette i et kredsløb om den 950 km brede dværgplanet er mystikken om pletterne blot taget til.
Er det is, et mærkværdigt mineral – eller noget helt tredje?
Astrofysikerne har ikke svaret. Til gengæld er der enighed om, at de hvide pletter har forskellige egenskaber.
Den ene plet, der er blevet navngivet Spot 1, er at dømme efter infrarøde målinger køligere end det omgivende terræn. Hvilket indikerer, at den klare farve skyldes is, der er eksponeret på overfladen. Men den anden plet, Spot 5, er ifølge målingerne ikke koldere end sine omgivelser. Alligevel fremtræder den endnu hvidere og klarere end Spot 1.
Forskere tilknyttet NASA-missionen har blandt andet fremført den teori, at der er tale om en slags aktiv is. Man kan forestille sig, at dele af isen under overfladen smelter, når pletten eksponeres for Solen. Hvilket kan få gejsere til at springe med smeltevand, som fryser til, når Solen forsvinder.
Allerede for godt og vel et år siden opdagede astronomer, at Ceres med uregelmæssige mellemrum så at sige spytter vanddamp ud i rummet, muligvis fra et decideret flydende ocean dybt under dens iskolde overflade. Op mod halvdelen af Ceres menes at bestå af is eller en kombination af is og flydende vand. Så meget af det potentielt liv-givende stof er der, at Ceres formentlig rummer mere ferskvand end Jorden.
Men som Dawn-videnskabsmanden Federico Tosi understreger over for tidsskriftet Nature, vil der åbenbare sig langt flere detaljer om den fascinerende dværgplanet, efterhånden som NASAs rumsonde bevæger sig ind i stadigt lavere kredsløb om Ceres.
De aktuelle optagelser og målinger af de mærkværdige hvide pletter er gjort ca. 45.000 kilometer over Ceres, der er det eneste runde himmellegeme i Asteroidebæltet. Når Dawn-sonden er nærmest, ventes den at befinde sig bare 380 kilometer over dværgplanetens overflade.
Dawn blev opsendt i 2007 og besøgte for godt tre år siden Asteroidebæltets næststørste himmellegeme, den deforme og cirka 525 kilometer brede asteroide Vesta.
Mars i lage
I mellemtiden har forskere sandsynliggjort, at også Jordens naboplanet Mars rummer flydende vand. Hvilket er overraskende, for i Mars’ kolde og tynde atmosfære vil man forvente, at overfladevand fordamper eller i det mindste bliver liggende som is på planetens poler eller som gletsjere under et lag fint støv.
Den store Mars-rover Curiosity, der har kørt rundt på Mars i to et halvt år, har imidlertid opsnuset stoffet calcium perklorat i planetens store Gale-krater. Stoffet fungerer ifølge marsforskere som en slags salt, der om natten kan opsuge fugt og rimfrost i luften, hvorved der kan dannes en slags flydende saltlage i fordybninger i krateret.
Det er dog på ingen måde ensbetydende med, at der er liv deroppe, understreger Niels Bohr Institutet i en pressemeddelelse. Alene den kosmiske stråling på Mars er så kraftig, at den slår alt liv – som vi kender det – ihjel i en dybde på helt ned til en meter under overfladen.
