En britisk turist, der netop var ankommet til Mallorca, var så fuld, at begyndte at dele penge ud til de andre mennesker i lufthavnen. Resultat? Han blev anholdt.

En britisk turist, der onsdag ankom til lufthavnen på Mallorca, var så godt lakket til efter flyveturen, at han blev anholdt.

Det var dog ikke hans alkoholindtag, der var årsagen til anholdelsen, men følgen af hans fuldskab.

I sin brandert var den 59-årige mand, der netop havde arvet knap 400.000 kroner, nelig begyndt at dele ud af sine penge til forundrede lufthavnspasagerer.

Spaniens indenrigsminister udtalte efterfølgende, at folkene i Son Sant Joan-lufthavnen i Palma de Mallorca tilkaldte politiet, da de troede, at turisten var vagabond og lugtede ubehageligt.

Da politiet ankom, vurderede de, at manden var så fuld, at han ikke selv opfattede, at han rent faktisk stod og delte ud af sin arv i henholdsvis kontanter og checks.

Efter turisten var kommet til hægterne, blev han bedt om at gemme sine penge væk og flyve tilbage til England.