Kultfilmen »Terkel i Knibe« er årets største filmsucces. Det er ikke HELT ligesom plademanden, der sagde nej til The Beatles. Med det argument, at ingen gad høre på drengegrupper. Men så alligevel lidt.
Hverken DR eller TV 2 ville vide af kultfilmen »Terkel i knibe«, da den skulle finansieres.
»Det var jo meget naturligt at spørge DR, eftersom Terkel oprindelig er lavet til Børneradioen på P3. Men DR syntes, at filmen var for meget og for grænsebrydende.
I stedet gik vi til TV 2. De var heller ikke meget for den. Til sidst endte det med, at Bubber så lyset, og så gik TV 2 ind i finansieringen,« sagde Nordisk Film-direktør Kenneth Plummer, da Terkel i går fik dobbelt platinplade for salg af 80.000 dvd'er.
Lidt gyseragtig
I dag kender enhver med et ungdommeligt sind de bumsede rødder Terkel, Saki, Silas og Dorit.
400.000 har set »Terkel i knibe« i biffen. 80.000 har købt den på dvd.
Det giver en omsætning på mellem 30 og 35 mio. Den kostede 10 mio. krone at producere.
Oprindelig opstod »Terkel i Knibe«, da komikeren Anders Matthesen og komponisten Bossy Bo skulle præstere en opfølger til Børneradioens »Hva' snakker du om«.
»Vi snakkede meget om de hørespil, vi hørte som drenge. Det måtte gerne være lidt gyseragtigt,« fortæller Anders Matthesen - også kendt som Anden.
Stemning fra hjertet
»Jeg syntes, det kunne være sjovt med en dansk computeranimeret film. Da »Terkel i Knibe« bare var en plade, fik den næsten for lidt eksponering. Da A Film (ejes af Nordisk Film, red.) spurgte, om jeg ville skrive en historie, sagde jeg, at de kunne tage Terkel. Jeg kunne ikke rigtig nå andet. Nu er jeg bare glad og overrasket over, at den har fået et stort publikum,« siger Matthesen.
Hvorfor er den blevet så populær?
»Tegningerne gør meget. Humoren, kombineret med noget tabt ungdom-agtigt for de lidt ældre. Jeg har selvfølgelig aldrig selv skubbet en tyk pige ud af vinduet (!), men stemningen i Terkel kommer meget direkte fra hjertet. Det er stemninger, jeg kan huske fra min egen tid som teenager. Men indrømmet. På enkelte punkter har vi været lidt spekulative. Alle børn sms'er. Derfor har de alle sammen mobiler i filmen,« siger Matthesen.
Ingen fortsættelse
Da Terkel vandt prisen som årets film ved Zulu Awards, blev det antydet, at der skulle være en Terkel 2 på vej. Det afviser Matthesen kategorisk.
»Jeg går ikke ind for toere. Jeg har sluppet »Terkel i Knibe« for længst. Jeg tror ikke, at der er nogen, der ønsker en toer. Det er klamt, når man gentager en succesrig reklamefilm, fordi folk går rundt og siger »Goddaw Polle«. Jeg vil hellere starte noget nyt op fra bunden, som ingen tror på, og som Nordisk Film ikke kan få finansieret. Det er sjovt. Jeg gider ikke de gratis foræringer. Med garanti: ingen toer - men måske en anden film,« siger Anders Matthesen.
Terkel på toppen


for første gang
Sex-
afsløring
Sex-
afsløring
Sex-
afsløring

shoppingtips med reklamelinks
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen