Peter og June Bellis søn, Chano, er ramt af en sjælden sygdom, som medfører, at der dannes tumorer i hans ben. Tumorerne er umiddelbart godartede, men der kan opstå en farlig situation, hvis de ikke opereres væk. Det skriver B.T. torsdag.

Det var i foråret 2004, at Chano Belli fik lægernes besked om, at han lider af den sjældne sygdom osteid osteom.

- Tumorerne voksede ind i min skinnebensknogle, så der kom et voldsomt tryk i benet og meget stærke smerter. Der er tale om så slemme smerter, at man har meget svært ved at støtte normalt på benet, og det gør også ondt, når man ligger ned. Det er lidt som vokseværk - bare tyve gange værre. Der var ingen vej uden om operationerne, som jeg har fået seks af, siger Chano Belli til B.T.

- Nu handler det om at blive fri for smerterne og om at komme til at gå normalt igen. Lægerne tror, at de har fået fjernet den sidste rest af tumorvæv. De er optimister nu, men tør dog ikke love noget Jeg er selv utrolig stædig. Det her skal bare lykkes, siger Chano Belli, som far Peter i halvfjerderne lavede en sang om, "Peter Belli & Søn", men som i dag er en voksen mand på 34.

- Jeg har to skønne børn og et job, som jeg er vild med, så jeg nægter simpelthen at visne væk, siger Chano Belli.

LÆS MEGET MERE OM SAGEN I TORSDAGENS UDGAVE AF B.T.