Efter næsten 50 år lukker, hvad der opfattes som verdens mindste hotel, der ligger på den canariske ø El Hierro.

Det skriver det spanske medie Canarian Weekly.

Om hotellet El Hotelito de Punta Grande nu er også verdens mindste hotel, kan muligvis diskuteres, men ikke desto mindre har hotellet været optaget i Guiness Rekordbog.

Hotellet består af fire værelser, der alle har udsigt til Atlanterhavet - derudover har det lille hotel også en restaurant, bar, reception og en terasse.

Udsigten fejler ikke noget.
Udsigten fejler ikke noget.
Vis mere

På værelserne er der hverken tv eller aircondition, men masser af frisk havluft.

I alt spreder hotellets areal siger ud over 40 kvadratmeter.

Ifølge hotellets ejer skal lukningen ses i lyset af, at de lokale myndigheder på øen har gjort det umuligt at drive en hotelforretning, hvor den enestående oplevelse er i fokus.

»Vi kan ikke snyde vores kunder ved at sælge dem unikke omgivelser, kun for at komme her og finde omgivelserne i en dårlig stand - hvor det, der er tilbage, skal sameksistere med store flasker og høj musik til langt ud på natten, siger hotelejer David Nahmias.

Hotellet siger farvel til de sidste gæster 20. januar 2024.

Restauranten byder på femretters menu
Restauranten byder på femretters menu
Vis mere