Dansk hvalekspert mener, der kan være en sammenhæng mellem jordskælvet i New Zealand og de 107 hvaler, der døde mandag.
Dagen inden det store jordskælv i den New Zealandske by Christchurch, der indtil videre har kostet 65 mennesker livet, strandende 107 døde grindehvaler på en strand i New Zeland, skriver tv2.dk.
Og nu rejses spørgsmålet: Blev hvalerne på en eller anden måde påvirket af det forstående jordskælv, eller var det bare en tilfældighed?
En dansk hvalekspert mener, der kan være en sammenhæng. Pattedyr har før vist, at de er i stand til at forudsige naturkatastrofer.
- Det er en utrolig spændende og plausibel teori. Vi ved, at bl.a. grindehvaler bruger lyde til at navigere. Så de er selvfølgelig ekstra følsomme over for forstyrrelser og trykbølger, der kan være forårsaget af et jordskælv," siger Carl Chr. Kinze til tv2.dk, der er medredaktør på hjemmesiden hvaler.dk Ændringer i magnetfelt.
Ifølge Carl Chr. Kinze skulle fænomenet opstå, fordi hvalerne kan opfange selv små ændringer i jordens magnetfelt. Hvis de på en eller anden måde er blevet forstyrret kort tid inden jordskælvet, kan det have forårsaget, at hvalerne ’gik på grund’, siger han til tv2.dk. Ikke en ny teori
Ifølge flere hjemmesider på nettet findes der flere andre tilfælde, hvor hvaler kort tid inden store jordskælv er strandet.
Et par uger inden det store jordskælv ved Sumatra i 2004, strandede flere hvaler ud fra Tazmaniens kyst syd for Australien. Teorien blev fremsat af den indiske anatomiprofessor Arunachalam Kumar.
Få uger inden det store jordskælv i Christchurch september sidste år, forudsagde han efter at flere hvaler var strandet på en New Zealandsk strand, at et jordskælv var nært forstående. Og han fik som bekendt ret. Det skal dog understreges, at den indiske professors teorier ikke har kunnet bekræftes videnskabeligt.
Anders Kofoed, biolog på Danmarks Akvarium, vil dog heller ikke udelukke en sammenhæng mellem de to hændelser.
- Der har i tidens løb været flere tegn på, at dyr kan mærke naturkatastrofer før mennesker. Vi er ret meget på bar bund, når det kommer til massestrandinger, men det kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng," siger Anders Kofoed til tv2.dk.