For mange kan en krig mellem robotter lyde som noget, Hollywood har udtænkt om en fjern fremtid.

Men inden længe kan det være realitet i Ukraine, hvor droner i stigende grad udgør våbnene i kampzonerne. Senest har Ukraine taget et helt nyt forsvarsvåben i brug. Det er kendt som 'dronemuren'.

De første spæde tegn til Ukraines nye våben kunne man ane tilbage i 2024.

På mange måder var det i lige så høj grad nød, som det var opfindsomhed, der førte til det nye forsvarsvåben.

Efter mere end to års krig var den ubetingede støtte til det østeuropæiske lands forsvarskamp mod Rusland ikke helt det samme længere.

Og specielt i USA var stående ovationer i Kongressen, da præsident Zelenskyj i krigens begyndelse kom på besøg, vekslet til en stigende skepsis blandt de mere konservative republikanske politikere.

Den store mængde støtte – i form af penge, men vigtigst af alt våben til både angreb og forsvar – var sværere og sværere for Zelenskyj at hente hjem.

De stigende problemer betød, at Ukraine for alvor satte skub på den droneproduktion, der allerede var blevet en vigtigt komponent i Ukraines kampe på frontlinjen.

En ukrainsk droneoperatør nær Zaporizjzja. Netop dronerne er blevet et afgørende våben for Ukraine i krigen mod Rusland.
En ukrainsk droneoperatør nær Zaporizjzja. Netop dronerne er blevet et afgørende våben for Ukraine i krigen mod Rusland. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Som uger og måneder er blevet til år, har droner fået en vigtigere rolle i nærmest alle kapaciteter. 

Overvågning, forsvar og ikke mindst angreb – både på land, vand og i luften. 

Men de kan også bruges, når der skal angribes dybere bag fjendens linje. Og Ukraine har flere gange haft held til at ramme Rusland tusindvis af kilometer bag frontlinjen. Flere gange på ganske spektakulær vis.

»Ukraine udvikler droner på alle mulige måder. Og vi ser i stigende grad en bevægelse af en krig, der går i en retning af flere ubemandede systemer,« siger militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen.

Ukraine har over se seneste år sat fart på den hjemlige produktion af droner, der er blevet et afgørende våben i krigen mod Rusland.
Ukraine har over se seneste år sat fart på den hjemlige produktion af droner, der er blevet et afgørende våben i krigen mod Rusland. Foto: Viacheslav Ratynskyi/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ukraines seneste opfindelse, når det kommer til droner, er den såkaldte 'dronemur', som for alvor begyndte at blive rullet ud i foråret.

Muren består af flere lag af droneenheder på specielt udvalgte steder langs den enorme frontlinje. Opgaven er simpel. Dronemuren skal bruges til overvågning, angreb og specielt forsvar nær og på fronten. 

Droner af alle slags - men specielt personstyrede FPV-droner (first person view) - skal bruges som en 'mur' mod russisk fremrykning. Og på flere områder har droner overtaget rollen for den menige soldat langs fronten.

Og netop det kommer vi i fremtidens krige til at se mere af, fortæller Anders Puck Nielsen. Meget mere.

Ukraine besidder mange forskellige typer af droner. Men store dele af dem, de producerer, er de såkaldte FPV-droner (first person view), de skal kontrolleres af en person bag frontlinjen.
Ukraine besidder mange forskellige typer af droner. Men store dele af dem, de producerer, er de såkaldte FPV-droner (first person view), de skal kontrolleres af en person bag frontlinjen. Foto: Serhii Korovainyi/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det her vil præge fremtidens krige. I perioder i fremtiden vil vi se hele kampzoner, hvor det er robotter mod robotter,« siger Anders Puck Nielsen.

»Spørgsmålet er dog, hvordan forsvarssystemerne mod droner, som ikke kun flyver, men også er kørende og sejlende, kommer til at tage sig ud. Vi har allerede nu flere forskellige svar på det. Og de er ikke altid robotter,« uddyber han.

Det nye våben i form af dronemur, som Rusland siden også er begyndt at bruge, er beviset på, hvor hurtigt det går med teknologi i krig, fortæller Anders Puck Nielsen.

»Det fylder meget lige nu. Vores gamle tanker om krig med artilleri og kampvogne er meget udfordrede på grund af ubemandede systemer,« siger Anders Puck Nielsen.