Krisen på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet kan få alvorlige konsekvenser for Danmark og Europa.

Midt i det kaos, der hersker i området lige nu, sidder tusindvis af tilfangetagne IS-krigere, som kurderne bevogter.

Indtil videre.

I værste fald slipper de op mod 12.000 IS-krigere løs og sætter kursen mod Europa, hvor konsekvensen kan blive den værst tænkelige: terror, død og ødelæggelse.

»De vil flygte til Europa. Det er der, de vil hen. De vil tilbage til deres hjem.«

Sådan lød det fra den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag. Han trak i denne uge sine tropper tilbage fra det nordlige Syrien, og dermed bød han de tyrkiske tropper velkommen til at krydse grænsen.

Udmeldingen fra Trump skete uden den mindste antydning af, at han har tænkt sig at gøre noget ved situationen. Tværtimod.

»Europa ville ikke have dem, de kunne have haft retssager, de kunne have gjort, hvad end de ville,« lyder kritikken fra Donald Trump.

Han opfordrede i foråret europæiske lande til at hente deres statsborgere hjem fra fængslerne i Syrien og retsforfølge dem. Men der blev ikke lyttet, og nu er det for sent.

»Det er virkelig et skrækscenarie,« siger Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Weekendavisen.

Ifølge ham er der flere muligheder for, hvad der kan udspille sig i de syriske fængsler, som er bevogtet af kurdiske styrker. Styrker, som var USA's allierede indtil onsdag, da Donald Trump trak sine tropper ud af området.

Kurderne kan slippe fangerne løs, kurderne kan miste kontrollen, fordi de skal bruge deres kræfter på at kæmpe mod de tyrkiske tropper, eller tyrkerne kan overtage kontrollen med fængslerne.

I sidstnævnte scenarie ser Allan Sørensen en reel risiko for, at Tyrkiet vil vende det blinde øje til, når nogle af de farligste IS-krigere sætter kursen hjem mod Europa, hvor de er opvokset.

»Hvis Tyrkiet ser den anden vej, mens de suser igennem Tyrkiet, og ikke holder dem fanget, så er det et gigantisk problem,« siger han.

Det er en reel risiko, forklarer Allan Sørensen. Tyrkiet har tidligere idømt IS-krigere meget milde domme, og de har set gennem fingre med, at Tyrkiet er blevet brugt som smuglerrute for IS-sympatisører ind i Syrien under borgerkrigen i landet.

Det var netop Tyrkiet, der løslod danske Basil Hassan, selvom han var mistænkt for drabsforsøg på debattøren Lars Hedegaard på Frederiksberg.

I dag er Basil Hassan formentlig død, men han spiller stadig en stor rolle i en retssag om støtte til Islamisk Stat, der kører i byretten i København.

Men hvordan kommer en IS-kriger med drab på samvittigheden frem til vores del af Europa?

Det er nemmere, end det lyder, forklarer forfatter Deniz Serinci, der har skrevet to bøger om Islamisk Stat.

»Hvis der står en IS-kriger i Bulgarien, som vil ind i resten af Europa, så betyder det ikke, at man bare kan slå ham op i en computer,« siger han.

Mange IS-krigere har brugt falske navne i deres tid i Syrien, og de kan derfor rejse ind i europæiske lande med deres egne pas uden at vække opmærksomhed.

»Man kan ikke slå dem op i en database. Hvordan skal man bevise, hvem der har kæmpet med hvem. Der har været 200-300 militære grupper i Syrien,« siger forfatteren.

Ifølge Deniz Serinci sidder der i øjeblikket 26 danske, voksne statsborgere i lejre og fængsler i det nordlige Syrien.

Derudover bor der 40 børn med rødbedefarvet dansk pas.

»Risikoen for os er, at vi ikke aner, hvor de her IS-folk bliver af,« siger Deniz Serinci.

Weekendavisens mellemøstkorrespondent bakker hans vurdering op:

»Det bliver så svært at holde øje med de mange tusinde IS-krigere og sympatisører, hvis de først blender ind i Tyrkiet. Det er virkelig et skrækscenarie,« siger Allan Sørensen.

Indtil nu er det ren spekulation, men en ting er sikkert: Kaos vil herske.

Her får du overblik over de tyrkiske angreb og det højspændte område.
Her får du overblik over de tyrkiske angreb og det højspændte område.
Vis mere