Kunne du tænke dig at spise et stykke pizza, som Donald Trump har bidt i først?

Det er et af de spørgsmål, der deler internettet i to, efter en video med den tidligere præsident er gået viralt.

Scenen udspillede sig i fredags i Downtown House of Pizza i Florida, hvor Trump var på besøg efter at have holdt en tale på et vælgermøde for republikanere.

Her viser en video fra CNN, hvordan Trump deler pizza ud til ivrige fremmødte tilhængere.

Efterfølgende tager den tidligere præsident en stor bid af et pizzastykke og vender sig om mod sine tilhængere, mens han råber:

»Vil nogen have et stykke pizza, jeg har spist?«

På trods af en del jubel er der ingen, der melder sig til at overtage resterne af pizzaen.

Du kan se det bizarre øjeblik i videoafspilleren øverst i artiklen.

Et stort stykke med ost og skinke blev nydt af den tidligere præsident. Foto: CNN
Et stort stykke med ost og skinke blev nydt af den tidligere præsident. Foto: CNN
Vis mere

Men Trumps opsigtsvækkende stunt har fået en blandet modtagelse i kommentarerne på Twitter.

For mens nogle brugere erklærer stuntet for 'ulækkert' og 'narcissistisk', mener andre at 'han er den bedste'.