De sociale myndigheder i delstaten Connecticut i USA fandt mandag en tre-årig pige, som havde boet med sin døde mor i dagevis.

Det skriver New York Post.

Politiet siger, at den 37-årige mor blev fundet i sit soveværelse, da en ansat i de sociale myndigheder mødte op i lejligheden for at undersøge, hvorfor den lille pige ikke havde været i børnehave.

I følge politiet overlevede pigen ved at spise morgenmadsprodukter, der var blevet spildt på gulvet.

Hvor længe pigen har været alene ved politiet ikke, men det fastslås, at det er mere end et par dage.

Der er ikke tegn på en forbrydelse, men politiet foretager alligevel en obduktion af moderen.