Røgskyer fra en stor brand i et byggemarked ved Malmø kan ses i Danmark.

Det viser billeder taget af B.T.s fotograf på Islands Brygge i København.

Branden er ifølge Sydsvenskan brudt ud i byggemarkedets tag.

»Vi er på stedet med betydeligt mandskab og forsøger at forhindre, at branden breder sig ind i ejendommen,« siger vagthavende ved beredskabet Patric Nilsson til Sydsvenskan.

Det er mere præcist i byggemarkedet Optimera på Sallerupsvägen, at branden er opstået.