Seks personer blev dræbt, og 13 blev såret i en regulær massakre fredag aften i en forstad til Santa Barbara i Californien. Politiet kalder det 'en gal mands værk', fortæller flere amerikanske medier.

Det tog ikke meget mere end 10 minutter. På den tid nåede en 22-årig college-studerende at skabe en tragedie, da han kørte gennem gaderne i Isla Vista, tæt ved universitetsområdet, og skød ud ad vinduet på sin sorte BMW. 

Hans dødskørsel gennem byen efterlod hele ni gerningssteder.

Gerningsmanden blev kort efter skudveksling med politiet fundet dræbt af et skud i hovedet i sin bil. Det vides endnu ikke med sikkerhed, om han døde for egen hånd, eller da politiet skød igen, da han skød mod dem.

Gerningsmanden, den 22-årige Elliot Rodgers, er søn af Hollywood-instuktøren Peter Rodgers, som var assistent-instruktør på filmen 'Hunger Games' fra 2012. Peters Rodgers fortæller ifølge bbc.co.uk, at hans søn led af Aspergers syndrom, havde svært ved at få venner og modtog lægebehandling. Familien havde advaret politiet, efter at de havde hans video på YouTube, hvor han talte om selvmord og om at slå folk ihjel. Familien er rystet over tragedien og samarbejder med politiet, fortæller Peter Rodgers advokat.

Natten til lørdag, lokal tid, fortalte sheriff Bill Brown på en pressekonference, at politiet er overbevist om, at den unge mand handlede alene. Bevæbnet med et semiautomatisk håndvåben. Og at en Youtube-video, han havde lavet inden massakren, pegede på det, der efter al sandsynlighed skubbede den 22-årige så langt ud over kanten. 

I videoen forklarer Elliot Rodger om sin mission. Han vil hævne sig på alle de piger, der har afvist ham. På alle de mænd, der fik pigerne i stedet for ham. På alle, der har levet et godt liv, mens han efter eget udsagn rådnede op i ensomhed.

Videoen med titlen 'Elliot Rodgers gengældelse' er filmet i hans bil, og han fortæller iskoldt - kun afbrudt af hånlige grin, hvad han har tænkt sig at gøre. Og man forstår, hvorfor sheriffen kalder fredagens massakre for 'en gal mands værk'.

Læs hele Elliot Rodgers monolog her: 

Dette er min sidste video. Det er kommet hertil. I morgen er gengældelsens dag. Dagen, hvor jeg vil få min hævn over menneskeheden. De sidste otte år af mit liv - siden jeg kom i puberteten - har jeg været tvunget til at leve med ensomhed, afvisning og uforløst begær, fordi piger aldrig har været tiltrukket af mig. Piger gav deres hengivenhed, sex og kærlighed til andre mænd. Aldrig mig.

Jeg er 22 år og stadig jomfru. Jeg har ikke engang kysset en pige. Jeg har gået på college i to et halvt år, faktisk mere, og jeg er stadig jomfru. Det har været meget pinefuldt for mig. Alle oplever sex, sjov og nydelse, når de går på college, men jeg har rådnet op i ensomhed. Det er ikke retfærdigt. I piger har aldrig været tiltrukket af mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil straffe jer for det. Det er en uretfærdighed og en forbrydelse, for jeg ved virkelig ikke, hvad I ikke kunne se i mig. Jeg er den perfekte fyr. Og i kaster jeg foran alle de der irriterende mænd i stedet for mig. Jeg er den fuldendte gentleman.

Jeg vil straffe jer for det. På gengældelsens dag vil jeg gå ind i det hotteste studenterklubhus, og jeg vil slagte hver eneste forkælede opblæste blondine-luder, jeg ser. Alle de piger, jeg har begæret så meget, som alle har set så meget ned på mig og har afvist mig som en mindreværdig mand, hvis jeg gjorde tilnærmelser, mens de kastede sig over de irriterende idioter. Jeg vil nyde at slagte jer alle. I vil endelig se, at jeg virkelig er den overlegne. Den sande alfahan.

Efter at jeg har henrettet hver eneste pige i klubhuset, vil jeg tage ud på gaderne og slagte alle, jeg ser. Alle de populære unger, der lever i nydelse, mens jeg har rådnet op i ensomhed i alle disse år. De har alle set ned på mig, når jeg har forsøgt at slutte mig til dem. De har behandlet mig som en mus. Nu vil jeg være en gud. I vil alle være dyr, og jeg vil slagte jer som dyr. Jeg vil være en gud og fuldføre min gengældelse mod jer alle. I fortjener det - blot for at have levet et bedre liv end mig. Alle I populære unge, I har aldrig accepteret mig, og nu vil I alle betale for det.

Piger - alt jeg nogensinde har villet var at elske jer og blive elsket af jer. Jeg har ønsket mig en kæreste, sex, kærlighed, hengivenhed, tilbedelse. I synes ikke, jeg er værdig til at få det. Det er en forbrydelser, der aldrig kan tilgives. Hvis jeg ikke kan få jer piger, så vil jeg ødelægge jer.

I fornægtede mig et lykkelig liv, og til gengæld vil jeg nægte jer alle liv. Det er kun retfærdigt. Jeg hader jer alle. Menneskeheden er en ulækker fordærvet art. Hvis det stod i min magt, så ville jeg ikke stoppe, før jeg havde reduceret jer alle til bjerge af kranier og floder af blod.

I fortjener at blive udryddet. Det vil jeg give jer. I viste mig aldrig nogen nåde, så jeg vil heller ikke vise jer nåde. I har tvunget mig til at lide hele mit liv, og nu vil jeg få jer alle til at lide. Jeg har ventet længe på det her. Jeg vil give jer præcis, hvad I fortjener. Alle jer piger, der afviste mig og så ned på mig, behandlede mig som afskum, mens I gav jer hen til andre mænd. Og alle jer mænd, der lever et bedre liv end mig. Alle jer seksuelt aktive mænd - jeg hader jer. Jeg hader jer alle. Jeg kan ikke vente med at give jer præcis, hvad I fortjener. Total udryddelse, slutter Elliot Rodger og griner hånligt.

Er du på mobil eller app, så kan du se videoen på YouTube HER

I de kommende dage og uger vil politiet forsøge at skabe et klarer billede af, 'hvor forstyrret dette menneske egentlig var', sagde Bill Brown ved nattens pressekonference ifølge The Independent.

Isla Vista er en forstad, der i forvejen er voldsomt plaget af kriminalitet. Men Brown mener ikke, at massemordet skyldes det fordærvede kriminelle miljø i byen.

- Sådan noget her kunne ske alle steder, sagde han.