Lyt til artiklen

I hele Europa taler man om flygtninge, som vandrer langs landegrænser i jagten på fred.

Debatten raser, og det ser ud til at få indvandrerkritiske partier til at stå stærkere end nogensinde. Det politiske Europa tager et kraftigt højresving - en rutsjetur mod højre, som de kalder det i Schweiz.

I forgårs gik det polske nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed sejrsgang med hele 39 pct. af stemmerne til valget.

Partiet har dermed alene flertal i landets parlamentet, og det er ikke set i landet siden 1989. Højrefløjen har fuldstændig elimineret venstrefløjen.

Lov og Retfærdighed gik netop til valg på EU-skepsis - herunder at afvise EUs flygtningekvoter, som ellers betød, at Polen skulle tage sin andel af 120.000 kvoteflygtninge.

Og trækker Polen sig fra den kvoteaftale, som EU-landene indgik tidligere på året, kan det betyde en ny, dyb krise for Europa.

Kan falde som korthuse

Professor i europæisk politik Marlene Wind mener, at valgresultatet i Polen kan betyde, at de fælles løsninger falder sammen som et korthus.

»Det er med til at underminere det fælles projekt. Jeg tror dog ikke, at de nødvendigvis er klar over, hvad det kan få af konsekvenser. Polakkerne er nogle af dem, der har haft allerstørst gavn af den fri bevægelighed. Lykkes det ikke at overtale dem til at fortsætte ad den europæiske vej, så kan det ende med, at man må lukke grænserne internt i EU, og den fri bevægelighed for polske borgere må stoppe,« siger Marlene Wind fra Center for Europæisk Politisk på Københavns Universitet og tilføjer:

»Den enorme vækst og fremgang, Polen har haft, er der sat spørgsmålstegn ved, hvis Lov og Retfærdighed virkelig vil føre det ud i livet, som de har lagt op til.«

Ved valget i Danmark i juni måned fik Dansk Folkeparti 21 pct. af stemmerne og blev det næststørste parti. Hos partiets næstformand og udenrigsordfører Søren Espersen er der glæde at spore efter den polske valgsejr. Ifølge næstformanden er Lov og Retfærdighed et parti, der tager indvandringen i Europa meget alvorligt, og han mener, at resultatet bunder i en generel skepsis mod EU som politisk union. Søren Espersen går så langt som at sige, at det kan blive øst- og centraleuropæiske lande, der kommer til at redde Europa.

»Det er en ny start for Europa, og det er afgørende for mig, at der kommer et markant opgør med Angela Merkel-tankegangen om, at Europa skal stå åben for alle. Og det får hun ikke mulighed for at gennemføre efter valget i Polen. Indvandringsspørgsmålet og EU-skepsissen hænger nøje sammen, og jeg synes, det er amoralsk, at man kan tillade sig at hylde Merkel for at åbne grænserne - så det er glædeligt, at hun nu får modspil fra to stærke lande som Polen og Storbritannien,« siger Søren Espersen.

Stærk modfløj

Professor Marlene Wind er enig i, at valgresultatet i Polen kan være et udtryk for modstand imod Angela Merkels politik, men hun gør opmærksom på, at der samtidig er en modfløj i landet:

»Der en lige så stor gruppe af polakker, som går ind for det modsatte synspunkt. Så fronterne er trukket hårdt op over for hinanden i forhold til andre europæiske lande. Nogle polakker vil kæmpe indædt for at fortsætte en tæt forbindelse til Tyskland, mens andre er imod Merkels linje. Det bliver en meget konfrontatorisk linje, Polen tager i fremtiden,« siger hun.

På den modsatte side i dansk politik - hos De Radikale - er begejstringen for Polens valgresultat ikke til at spore.

Udenrigsordfører Martin Lide-gaard er stærkt negativ over for resultatet. Han mener, det bunder i en nervøsitet hos polakkerne, men at det er en ’tragedie for flygtningeproblematikken’, hvis Lov og Retfærdighed ikke vil pege på nogen som helst løsninger. Og ifølge ham bliver det svært at løse krisen, hvis der ikke er en fælles løsning.

»Det bliver sværere at få andre lande til at tage deres andel og lave en fordeling, som alle lande kan overkomme. Det ender med, at vi ikke kan håndtere det. Både Sverige og Tyskland er ved at segne, de kan ikke tage flere. Og jeg forstår ikke, hvorfor man er imod en fair fordeling i hele Europa - det vil være til gavn for alle, også Danmark,« siger Martin Lidegaard.