Et passagerfly er styrtet ned i de franske alper. Der menes at være 150 mennesker ombord

En grafik fra Flightradar24.com, der overvåger flytrafik, viser, hvordan Germanwings-flyet kun nåede at flyve over Middelhavet på sin rute mod Düsseldorf, inden det styrtede ned i de franske alper. Alle 144 passagerer og seks besætningsmedlemmer frygtes dræbt.

Flightradar24 registrerer al kommerciel lufttrafik og kan dermed gengive de data, der er registreret inden styrtet.

Læs også:

Ifølge Flightradar24 lettede flyet, en Airbus 320, mod Tyskland kl 10.01 fra lufthavnen i Barcelona. Det var knap 25 minutter efter planlagt afgang. Flyet steg planmæssigt mod sin flyvehøjde på 38.000 fod, mens det satte kurs ud over Middelhavet.

En halv time senere,  kl 10.30, fløj Airbus-flyet ind over Frankrig vest for Marseille. Alt virkede som en helt normal flyvetur. Herefter ses det tydeligt, at flyet taber flyvehøjde. Ifølge Flightradar24 faldt flyet 3000-4000 fod i minuttet hvilket er normalt for fly, der er ved at lande.

Kl 10.41 mistes al kontant til flyet. På det tidspunkt viste data en flyvehøjde på 6.800 fod.

Det styrtede fly er af typen Airbus A320 og er 24 år gammel. Det har været en del af Lufthansas fly-flåde siden 1991.

Se grafikken her: