Mindst fire mennesker er blevet såret, efter en tyr sprang over barrieren og løb løbsk blandt publikum i en tyrefægtningsarena i Peru tirsdag.

Tyren var blevet hentet ind i arenaen under afslutningen af en traditionel fest for at fejre skytsenglen Taraco i provinsen Puno. Ingen af tyrefægterne til arrangementet ønskede at kæmpe mod tyren på grund af dens vilde natur.

Tilskuerne ses på videoen provokere tyren ved at kaste genstande og øl efter den. Ifølge avisen El Comercio sprang tyren ud blandt publikum, lige da ejeren havde prøvet at binde reb om dens hals. Tilskuerne ses efter springet gå i panik - nogle hopper ned i tyrearenaen og andre klatrer op i pæle for at komme væk fra tyren.

Arrangementet bliver nu undersøgt af myndighederne på grund af den manglende sikkerhed.