Meldinger om høje tabstal, taktiske fejl og hård ukrainsk modstand.
Ruslands invasion af Ukraine går med al sandsynlighed ikke, som Vladimir Putin havde forestillet sig, da han torsdag beordrede sin hær til at angribe nabolandet fra flere fronter.
Den russiske fremmarch er »midlertidigt« bremset, lyder det lørdag fra flere vestlige efterretningstjenester. Det skyldes blandt andet logistiske udfordringer og den ukrainske modstand.
»Jeg tror, at russerne havde håbet, at de kunne overrumple den ukrainske regering med et lynangreb på Kiev og dermed fremtvinge en kapitulation, der sikrede Putin kontrol med landet,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, forsvarsekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
»Med al tydelighed har man undervurderet ukrainernes kampvilje. Man har fået mobiliseret befolkningen mod sig i et tempo, man ikke havde regnet med i Moskva.«
Han understreger, at det er meget svært at sige noget definitivt om de russiske tabstal to døgn efter invasionen, og at man derfor skal være forsigtig med at skrive gravtalen for Putins krigsmaskine.
»Vi har stadig til gode at se de bedste russiske enheder i kamp. Man har ikke sendt eliten ind endnu, og der er noget, der tyder på, at de kampenheder er på vej – og i stort antal,« siger Mikkel Vedby Rasmussen og tilføjer, at Rusland »bestemt ikke er ved at tabe« krigen i Ukraine.
Hvis man skal tro de tal, der kommer fra ukrainsk side – og det skal man være forsigtig med – så går det ikke ligefrem godt for russerne.
Antallet af dræbte russiske soldater var fredag helt oppe på 2.800, lød det fredag fra viceforsvarsminister Hanna Majlar. Sideløbende har Ukraines hær ødelagt 80 kampvogne, ti fly, syv helikoptere og 516 pansrede køretøjer, siden den russiske invasion gik i gang tidligt torsdag morgen.
Omvendt kunne Ruslands forsvarsministerium ikke berettet om nævneværdige tab. Begge landes udlægning kan ikke bekræftes uafhængigt.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, sagde sent fredag, at »fjenden har lidt alvorlige tab, og fjenden vil lide endnu flere tab«.
Og netop ukrainernes foreløbige modstand er værd at hæfte sig ved, mener Mikkel Vedby Rasmussen, der forudsiger, at russerne ikke vil lykkes med at knække eller få kontrol over Ukraine lige foreløbig – og slet ikke på den lange bane.
»Ukraine er et enormt land, og selvom Rusland er større, så ser jeg det som en noget nær umulig opgave at besætte hele landet med succes«.
Han sammenligner fremtidsscenariet med den situation, USA stod i efter invasionen af Irak i 2003.
»Man endte med at indsætte en enormt stor mængde soldater, og alligevel var landet aldrig helt under amerikansk kontrol. I dag slår den ukrainske befolkning tilbage, og lige nu flyder våben og ammunition ud til alle dele af landet,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Alene i Kiev har ukrainsk militær fordelt 25.000 automatvåben og ti millioner patroner til civile, lyder det lørdag fra Ukraines indenrigsminister, Denis Monastirskij. Desuden er der uddelt panserværnsvåben.
»Selv hvis det lykkes at få væltet regeringen i Ukraine og underskrevet en total kapitulation, så har man stadig en befolkning, der er bevæbnet til tænderne. Deres modstandskamp kommer til at betyde alverden for ukrainsk nationalisme. Det vil betyde, at man får meget svært ved at underkaste sig landet,« slutter Vedby Rasmussen.
Følg B.T.s liveblog og få de seneste opdateringer fra krigen i Ukraine her.