Ruslands premierminister aflægger Danmark et visit i slutningen af april.

Udenrigsministeriet kan endnu ikke bekræfte, om der er planlagt et diplomatisk besøg fra Rusland.

Det tegner til, at Vladimir Putin kommer omkring den 26. april – ét år efter på præsidenten af Rusland, Dimitri Medvedev, var på officielt statsbesøg i Danmark.

Sidste besøg endte galt

Sidst Vladimir Putin skulle besøge Danmark var i 2002. Men det endte som en diplomatisk fiasko, hvor Putin endte med at blive hjemme.

Der var nemlig stærk russisk utilfredshed med, at Danmark havde givet tjetjenere i eksil lov til at afholde den tjetjenske verdenskongres på dansk jord. Et forum, som russerne mistænker, huser terrorister.

Indtil Medvedevs besøg sidste år, har det diplomatiet mellem Danmark og Rusland ikke været varmt. Men samarbejdet blev genetableret under præsidentens besøg i 2010.

Putins besøg i april vil altså også blive hans første visit i landet. Vigtigt besøg for dansk erhverv

Under opholdet forventes det, at Vladimir Putin skal mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og der bliver mulighed for audiens hos dronningen.

Dog vil premierministeren ikke få samme modtagelse, som den russiske præsident ved sit statsbesøg sidste år.

Putin er ’kun’ premierminister, og hans diplomatiske magt rangerer formelt lavere end Medvedevs, men reelt skal Putins indflydelse ikke undervurderes.

Besøget kan have indflydelse på især samarbejdet mellem russisk og dansk erhvervsliv.