De to popstjerner Astrid S og Ariana Grande er havnet i en Twitter-fejde.

Kernen i diskussionen er merchandise til Grandes kommende turne. Den norske popsucces mener, at der er brugt alt for meget plastik i de produkter, som fans af amerikanske Ariana Grande kan købe.

»Alle køber plastikposer til en arena-turne, er det ikke rigtig MEGET plastik?« spørger Astrid S på Twitter.

Ifølge VG er opslaget en direkte kommentar til Ariana Grandes kommende turne.

Den norske sanger og sangskriver Astrid Smeplass optræder under navnet Astrid S og ses her spille koncert i KB Hallen på Frederiksberg.
Den norske sanger og sangskriver Astrid Smeplass optræder under navnet Astrid S og ses her spille koncert i KB Hallen på Frederiksberg. Foto: GONZALES PHOTO PETER TROEST
Vis mere

På hjemmesiden for den amerikanske verdensstjerne kan man ganske rigtigt se, at de første tre produkter, fans kan købe, er lavet af plastik.

Men det er der altså en god grund til ifølge Ariana Grande.

'Helt sikkert. Men vi har ikke nok magt til at ændre sikkerhedsstandarderne, der i dag er meget højere end tidligere. Og jeg VED, at du ikke sætter spørgsmål ved dem. For DET.... ville være vildt,' skriver Ariana Grande, der til slut tilkendegiver, at hun er enig med Astrid S' budskab om at bruge mindre plastik.

I tråden pointerer en Twitter-bruger, at plastiktaskerne og -poserne kan genanvendes.

Men det får ikke den norske popprinsesse til at trække følehornene til sig.

'Men!! Så mange siger det, og jeg synes, det er lidt naivt. Selvfølgelig er det bedre, men de har en masse penge og magt til at finde på noget, der er mere miljøvenligt,' skriver hun i sin egen tråd.

Ariana Grande ved på egen krop, hvordan sikkerhedsniveauet har ændret sig i de senere år.

Hun optrådte i 2017 i Manchester Arena, da en terrorist udløst en bombe, der dræbte 23 og sårede mere end 100.