Efter det brutale overfald på en tyve-årig i Østrig, nyder de anholdte igen deres skiferie. Offeret må fortsat se sin skiferie smadret og ligger indlagt på hospitalet Mens deres offer ligger med voldsomme skader på hospitalet, hygger de formodede voldsmænd sig med deres venner på pisterne i Saalbach.

Otte danske skibøller mellem 23 og 25 år mishandlede sent søndag en tyve-årig landsmand med slag og spark på gågaden i alpe-byen.

Alligevel kan de nu fortsætte deres skiferie uden problemer, og dermed risikerer den tyve-åriges venner den ubehagelige oplevelse at støde ind i deres vens overfaldsmænd.

Ifølge politiet i Saalbach var overfaldsmændene meget berusede den aften, de gik amok på den unge dansker, og de hører til en gruppe på 15 unge mennesker mellem 20 og 25 år, som sammen er rejst til Østrig for at stå på ski.

-De mistænkte er lige nu på fri fod og bliver indkaldt til afhøring i morgen formiddag. Jeg ved, at de har booket deres skiferie til på lørdag, siger politikommissær Hochstaffl fra den lokale politistation til bt.dk.

- Indtil videre har vi afhørt to vidner, forklarer han, og kan også kan oplyse, at den tyve-årige stadig er indlagt, men har det godt efter omstændighederne.

-Han har det godt, efter at han er blevet opereret i forbindelse med et lårbrud. Men han skal stadig være på hospitalet i et par dage, ifølge vores oplysninger.