En flere hundrede meter høj røgsky steg til vejrs ved endnu en kraftig eksplosion i reaktor 3 på atomkraftværket Fukushima-Daiichi. Nu kæmper japanerne indædt for at undgå en nuklear krise i kølvandet på fredagens katastrofale jordskælv.
Ulykken på Fukushima-værket i Japan sætter dystert fokus på kernekraften, netop som teknologien oplever et globalt comeback.
Præcis 25 år efter verdenshistoriens alvorligste atomulykke, Tjernobyl-katastrofen, er kernekraften midt i en frodig genopblomstring.
Finland anlægger i øjeblikket verdens hidtil største atomreaktor ved Olkiluoto ved den Botniske Bugt. USA bygger sin første nye reaktor i 30 år, mens Kina har over 20 reaktorer under opførelse. Rusland har sågar erklæret en »atom-renæssance« og planlægger at indvie to nye atomanlæg hvert år de næste fem år.
Men den seneste ulykke på Fukushima-værket kan medføre et alvorligt tilbageslag for de nye milliardinvesteringer i atomenergi. Få teknologier er nemlig genstand for så voldsom politisk og folkelig bølgegang som atomenergien. Lørdag gik titusinder således på gaden i Tyskland for at demonstrere mod atomkraft.
»Ulykkens omfang bliver helt afgørende,« siger energianalytiker Paul Patterson fra Glenrock Associates til Reuters.
I den sammenhæng betyder det mindre, at ulykken i Japan blev udløst af en naturkatastrofe. I offentligheden vil det styrke opfattelsen af atomkraftens farlige fejlbarlighed, mener han.
Det er set før. I kølvandet på tidligere ulykker røg atomindustrien i skammekrogen i årevis. Efter nedsmeltningen på den amerikanske Three Mile Island i 1979 og atomudslippet i Tjernobyl i april 1986 blev byggeriet af nye reaktorer sat på standby i næsten to årtier. Atomkraften genopstod først, da debatten tog en ny drejning.
I takt med de senere års bekymring for global opvarmning og knappe energiressourcer, er der igen kommet skub i den CO2-fri kernekraft - voldsomt skub. Ifølge det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) blev 15 nye reaktorer påbegyndt sidste år. Så sent som i 2004 var det tilsvarende antal to.
Fortalere understreger, at jordskælvsulykken i Japan er unik og slet ikke kunne ramme langt størstedelen af verdens a-kraftværker. Sikkerhedsmæssigt kan dagens atomteknologi heller ikke sammenlignes med eksempelvis Tjernobyl-værket.
»Vi skal huske, at der er 55 reaktorer i Japan, og at dette var et gigantisk jordskælv. Som en test af beredskabet har det faktisk modstået virkningen utrolig godt,« siger professor Paddy Regan fra det britiske University of Surrey.
Men miljøforkæmpere fremdrager ulykken på det japanske kraftværk som et eksempel på netop den slags uforudsete hændelser, der kan blive fatale.
Synes du, at eksplosionerne på atomkraftværkerne i Japan viser, at atomkraft er for farligt?
Deltag i debatten herunder
