Lyt til artiklen

Norge har optrappet det nukleare beredskab den seneste uge.

Det betyder, at man i Direktoratet for Strålebeskyttelse og Nuklear Sikkerhed har skruet op for aktiviteten.

Det sker, da man vil undgå, hvad der skete efter Tjernobyl-ulykken i 1986. Det skriver norske VG.

En uheldig vindretning og godt med regn var det, der førte til, at Norge var et af de hårdest ramte lande uden for Sovjetunionen efter ulykken i Tjernobyl.

Men hvis der opstår en ny atomulykke på det ukrainske atomkraftværk Zaporizjzja, så har Norge en ny plan.

»Vi er meget på vagt. Det handler om krig og menneskelige fejl i et område, hvor en fremmed magt har kontrollen.«

»De har mistet kontakten til de nukleare sikkerhedsmyndigheder og har konstant problemer med strømforsyningen. Det er meget alvorligt,« siger Per Strand, der er direktør i DSA.

Hvis en atomulykke i Ukraine skulle ske, ville første skridt være at sætte Direktoratet for Strålebeskyttelse og Nuklear Sikkerhed i gang.

Derefter vil de kontakte Meteorologisk Institut, der kan fastlægge vind og vejr.

Bestemte ministerier vil blive underettet, og til sidst vil befolkningen blive informeret om, hvordan de skal forholde sig.

Ukraine er langt væk fra Norge, og derfor vil strålingen sandsynligvis blive fortyndet på vejen. Der er derfor ikke nogen umiddelbar strålingsfare for nordmændene, skriver mediet.

I Danmark arbejder en lang række myndigheder sammen, hvis der sker et udslip med radioaktive stoffer.

Hvis Beredskabsstyrelsen modtager en melding om en ulykke på et nukleart anlæg i udlandet, alarmeres den nukleare beredskabsvagt.

Det er så den nukleare beredskabsvagt, som træffer beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang beredskabet skal aktiveres.