Den amerikanske præsident, Donald Trump, fandt sig en tro følgesvend under sin seneste valgkamp. 

Elon Musk hedder rigmanden, der bedst er kendt for virksomhederne SpaceX og Tesla. Men på det seneste er han helt forsvundet fra Donald Trumps sociale medier, hvilket der findes der en god forklaring på.

Det mener B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkær.

»Det hænger sammen med, at Donald Trump har indset, at Elon Musk er et hamrende dårligt indenrigspolitisk kort,« siger Jeppe Elkjær, mens han henviser til én særlig episode, der har gjort den amerikanske præsident opmærksom på, hvad den almene amerikaner egentlig tænker om Elon Musk.

Her ses Trump-støtteren Elon Musk under et 'rally' i staten Wisconsin.
Her ses Trump-støtteren Elon Musk under et 'rally' i staten Wisconsin. Foto: Vincent Alban/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

I staten Wisconsin den 30. marts dette år troppede Elon Musk op med ét formål. Nemlig at støtte Brad Schimel, der stillede op til statens valg til højesteret med 25 millioner dollars under et såkaldt 'rally' hvor man udøver politisk indflydelse.

Og selvom rigmanden uddelte to checks på en million dollars til to blandt publikum, der også bar en oste-hat, der symboliserer statens varemærke som mælkeproducent. 

Men Musks kandidat led et nederlag af dimensioner, da den demokratisk støttede kandidat, Susan Crawford, endte med at vinde.

»Elon Musk tabte med et gevaldigt brag. Det var et nederlag af dimensioner, og det har fået Donald Trump til at indse, at Musk ikke er en vinder på indenrigsniveau,« siger Jeppe Elkjær og tilføjer, at rigmanden skræmmer en masse vælgere væk, da flere vælgere, uafhængige og republikanske, simpelthen ikke kan lide hans facon.

En opgørelse fra mediet Politico viser, at Elon Musk ikke er blevet nævnt en eneste gang i Donald Trumps opslag på sociale medier siden den 31. marts. 

Til sammenligning blev han nævnt hele 11 gange den 17. februar.

En tendens, der ifølge Jeppe Elkjær understreger, at man fra Trump-administrationens side er blevet nødt til at lægge rigmanden på is for ikke at tabe popularitet:

»Før var Musk overalt på Donald Trumps sociale medier og vice versa. Men nu er han helt forsvundet,« lyder det.

Men når det gælder udenlandske sammenhænge er Elon Musk dog ikke helt forsvundet fra overfladen.

»Han bliver stadig brugt i sammenhænge uden for USA, hvor han senest var i Saudi-Arabien og trykkede hænder med emiren, Mohammed bin Salman. Det giver alligevel en del pondus at have en af verdens rigeste mænd ved sin side, og det er Trump særdeles opmærksom på,« siger udlandsredaktøren.