44-årig amerikansk mor blev anholdt for at forsøge at skade sin 5-årige datter.

Hun lod den 5-årige pige blive skoldet i et solarium, lyder anklagen.

- Jeg ville aldrig nogensinde bringe mit barn i fare ved at lægge hende i et solarium. Jeg er ikke dum.

Sådan sagde den 44-årig mor Patricia Krentcil fra Nutley, New Jersey, inden retsmødet tirsdag. Det skriver Daily Mail.

Krentcil er tiltalt for at lade sin rødhårede, 5-årige datter få smertefulde skoldninger flere steder på kroppen. I New Jersey er det ulovligt for børn under 14 år at benytte solarium i det hele taget.

'Det hele er opfundet'

Det var personalet i barnets skole, der opdagede pigens røde, sviende mærker. En lærer kontaktede politiet, da han efterfølgende overhørte Anna fortælle en veninde, at hun tog med sin mor i solcenter.

- Det hele er opfundet, sagde Patricia Krentcil i retten og forklarede, at datteren blev solbrændt, da hun legede i en solrig gård.

- Jeg tager solarium, det gør min datter ikke. Det hele er blæst ud af proportioner, fortsatte Patricia Krentcil, hvis kulør er overvældende brun for en blond kvinde.

Hun blev arresteret for sit formodede lovbrud den 24. april. Siden er sagen blevet eksponeret voldsomt i New Jersey og resten af USA. Anna bor stadig hos sin mor, men myndigheder holder nu opsyn med familien.