»Det her er et syn, jeg aldrig troede, jeg skulle opleve.«

Sådan siger den amerikanske korrespondent Clarissa Ward, der befinder sig i Afghanistan omringet af Taliban-krigere, til CNN. I en video til det amerikanske medie kommer hun helt tæt på Taliban-krigerne.

Det tog kun få timer for Taliban, da de overtog Kabul og skabte frygt i det afghanske gadebillede. Nu står folket tilbage med en uvished om en fremtid, der hører under Talibans styre. Hvorvidt det er en lys fremtid for især kvinderne, står hen i det uvisse. Noget tyder på, at det ikke bliver tilfældet.

Kort tid efter Taliban stormede igennem Kabuls gader, overmalede den islamiske bevægelse alle reklamer med kvinder på, så de ikke længere er synlige. Billederne af kvinderne rundt om i byen var reklamesøjler for Kabuls skønhedsklinikker.

Overtegnelsen af reklamerne har sået tvivl hos den amerikanske korrespondent vedrørende de afghanske kvinders frihed under Talibans styre.

Hun stiller kritisk spørgsmålstegn ved, hvorledes kvinders rettigheder for skole og uddannelse fortsat vil være eksisterende. Taliban-krigeren forsikrer Clarissa Ward for rullende kamera, at kvinder vil leve mere under frihed i denne omgang frem for sidste gang, Taliban overtog Afghanistan.

For 20 år siden havde de afghanske kvinder nemlig minimal frihed, da Taliban styrede og regerede.

Kvinderne måtte ikke deltage i sociale arrangementer og kunne kun få tilladelse til at forlade deres hjem i selskab med en mand. Derudover var det også et krav, at kvinderne bar niqab, som dækker hele ansigtet.

Kvinder i Afghanistan frygter for deres fremtid og rettigheder, efter Taliban har overtaget magten.
Kvinder i Afghanistan frygter for deres fremtid og rettigheder, efter Taliban har overtaget magten. Foto: JIHED ABIDELLAOUI
Vis mere

Men argumentet fra Taliban om, at kvinderne ikke skal frygte for færre rettigheder, kan virke modsigende for den amerikanske korrespondent, når hun bliver bedt om at gå ind til siden af vejen, fordi hun er kvinde. De mandlige journalister omkring hende får lov at blive stående.

Hun har placeret sig udenfor den amerikanske ambassade, hvor Taliban-krigere fortæller journalisterne, at »de er her for at opretholde lov og orden«.

»Afghanerne er et muslimsk folk og vil gerne leve under muslimsk lov,« fortæller Taliban til CNN.

Men billeder fra det seneste døgn i Kabuls gader og lufthavn fortæller verden en anden side af sagen. Det er et folk, der er fyldt med frygt.

Taliban-krigere patruljerer i Kabul.
Taliban-krigere patruljerer i Kabul. Foto: HOSHANG HASHIMI
Vis mere

Clarissa Ward påpeger kvindernes frygt over for en talibansk leder, men han afviser, at der bør være nogen grund til bekymring.

»Kvinderne kan fortsætte deres skole og uddannelse, så længe de bærer islamisk niqab.«

De fleste afghanere, som Clarissa Ward møder på gaden, er mildest talt i chok og frygter for deres fremtid.

Efter Talibans fald i 2002 kæmpede flere menneskerettighedsorganisationer for at få et civiliseret samfund etableret.

Et samarbejde med afghanske statsinstitutioner og menneskerettighedsorganisationer var med til at sikre internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet og respekten for afghanske statsborgere.