Fastfood-mastodonten McDonald's kan meget vel se sig nødsaget til inden længe at skulle introducere et nyt og noget ejendommeligt produkt til deres i forvejen eksisterende menukort.
Således er flere McDonald’s-entusiaster begyndt at eksperimentere med en kombination, der involverer isdesserten McFlurry og kædens saltede pomfritter – og de er vilde med det.
Det skriver engelske The Sun.
I al sin enkelthed fungerer den iskolde dessert som dyppelse for pomfritterne. Og selvom sammensætningen kan virke helt hen i vejret, skulle den ifølge flere kunder give en helt perfekt balance mellem det søde og det salte.
Ifølge The Sun har flere tusinde brugere delt lystigt ud af deres succesoplevelser med den nye trend på det sociale medie Twitter.
'Jeg lavede virkelig ikke sjov omkring, hvor godt det her er McDonald's,' skriver Al Sherwood.
'Folk kigger underligt på mig, når jeg dypper mine pomfritter i en mcflurry. De ved ikke, hvad de går glip af,' skriver erika.
'Mcflurry, oreos, pomfritter,' skriver Faiz'.
Velbekomme, skal det lyde herfra.