Allerede et år inden, Jonty Bravery fik opmærksomhed over hele verden for en tragisk handling, kunne aktionen være stoppet.

Det var nemlig et ønske for manden, der lider af autisme, at slå en person ihjel.

Det afslører optagelser, som BBC og Daily Mail har fået fat i. I de optagelser kan man høre Jonty Bravery fortælle om sine planer til sin plejer.

»I de næste par måneder har jeg fået ind i hovedet, at jeg er nødt til at slå nogen ihjel,« siger han i lydoptagelsen.

På videooptagelser kan man se Jonty Bravery kigge ud fra toppen af den 10 etagers store bygning, inden han griber fat i en seksårig dreng.

Han tager fat i hans lemmer og kaster dreng ud fra bygningen.

Det skete på Tate Modern kunstgalleri, og lige efter det var sket, løb Jonty Bravery ned til en ansat og sagde:

»Jeg tror, at jeg har myrdet en person. Jeg har lige kastet nogen ud fra balkonen.«

Han har fortalt til politiet, at han hørte stemmer i hovedet, som fortalte ham, at han var nødt til at slå nogen ihjel eller beskadige en person.

Offeret var en fransk turist, som utroligt nok ikke døde efter det dybe fald. Han havde dog voldsomme indre blødninger, og han har stadig ikke stået op efter ulykken.

Det seneste nye er, at familien har fortalt, at den lille dreng nu formår at åbne sin venstre hånd. Drengen brækkede både arme og ben på grund af faldet.

En person, som bliver kaldt Olly, der ikke er hans rigtige navn, er med på optagelsen, hvor Jonty Bravery taler om at slå nogen ihjel, men han reagerer ikke på det.

»Der har været nogle få episoder i forbindelse med at ønske at gøre mennesker ondt. Livsvigtige hændelser, som han havde planlagt i hovedet,« siger Olly.

Normalt måtte Jonty Bravery aldrig gå ud alene, men i 2019 blev de regler ændret, og det fik katastrofale konsekvenser.

På dagen, hvor Jonty Bravery kastede den lille franske dreng ud fra 10. etage, var han allerede under anklage for at have angrebet en plejer på en anden gåtur.

Jonty Bravery har indrømmet, hvad han lavede den dag. Han har ikke fået sin dom endnu, men det kan ske allerede i februar.