På bare 20 år er Venezuela gået fra at være et af verdens rigeste lande til et fattigt kaos, hvor befolkningen sulter, og pengesedlerne er så lidt værd, at man laver tasker af dem.

Det sydamerikanske land står lige nu på randen til sammenbrud, og indbyggerne vil enten dø af sult eller blive dræbt af skud, hvis ikke den nuværende præsident Nicolas Maduro træder tilbage.

Det fortæller Carlos Salas Lind, der er ekspert i latinamerikanske forhold og ekstern lektor i international politik på Copenhagen Business School.

»EU har givet Maduro til på lørdag til at udskrive nyvalg. Hvis han nægter, vil landet ende i en ubegribelig humanitær katastrofe,« forklarer Carlos Salas Lind og understreger, at der dog er flere mulige scenarier for Venezuelas fremtid.

I sidste uge udråbte oppositionsleder Juan Guaido sig selv til Venezuelas nye præsident. Det sker, selvom den siddende præsident Maduro stadig holder fast i, at han har ret til at regere landet. Både USA og Canada støtter op om Guaido, mens Kina og Rusland fortsat bakker op om Maduro.
I sidste uge udråbte oppositionsleder Juan Guaido sig selv til Venezuelas nye præsident. Det sker, selvom den siddende præsident Maduro stadig holder fast i, at han har ret til at regere landet. Både USA og Canada støtter op om Guaido, mens Kina og Rusland fortsat bakker op om Maduro. Foto: Carlos Garcia Rawlins/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den seneste uge har Nicolas Maduro nemlig kæmpet om retten til magten i landet mod den 35-årige Juan Guaidó, leder af landets parlament og oppositionen.

Juan Guaidó har erklærer sig selv som landets midlertidige præsident, og med blandt andre USA, Australien og Danmark i ryggen er presset på Maduro øget.

Indtil videre har Maduro intet gjort, selvom Europa-Parlamentet torsdag med et overvældende flertal anerkendte Guaido som midlertidig præsident.

Ifølge Carlos Salas Lind vil Maduro ikke lave noget om.

Nicolas Maduro har været Venezuelas præsident siden 2013. Hverken det internationale samfund eller landets indbyggere bryder sig om præsidenten, men landets millitær støtter ham. Derfor frygter mange, at der vil opstå en blodig konflikt, hvis demonstrationerne mod Maduro fortsætter.
Nicolas Maduro har været Venezuelas præsident siden 2013. Hverken det internationale samfund eller landets indbyggere bryder sig om præsidenten, men landets millitær støtter ham. Derfor frygter mange, at der vil opstå en blodig konflikt, hvis demonstrationerne mod Maduro fortsætter. Foto: HANDOUT/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Maduro giver ikke op. Det er dét, som gør situationen så farlig. For ham er det alt eller intet, og han er ligeglad med, hvad det koster - også menneskeliv.«

Han siger, at den siddende præsident allerede har kostet Venezuela meget, da landet før var en velhavende oliestat.

»Venezuela var et åbent og velfungerende land. Der var stor forskel på rig og fattig, men de rige skabte gode muligheder for udenlandske investeringer.«

Men da Hugo Chavez blev landets præsident i 1998, begyndte Venezuelas forfald, siger Carlos Salas Lind.

Her ses 13-årige Luis lave en taske af de værdiløse pengesedler. Han sælger taskerne i hovedstaden Caracas' gader. Venezuelas pengesedler er intet værd i dag, og befolkningen sulter. I 2018 fordobledes priserne i gennemsnit hver 19. dag, så inflationen har ædt folks opsparinger op. 
Her ses 13-årige Luis lave en taske af de værdiløse pengesedler. Han sælger taskerne i hovedstaden Caracas' gader. Venezuelas pengesedler er intet værd i dag, og befolkningen sulter. I 2018 fordobledes priserne i gennemsnit hver 19. dag, så inflationen har ædt folks opsparinger op.  Foto: MIGUEL GUTIERREZ/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Han ville bekæmpe kapitalisme og fordele landets ressourcer mere lige. Det lyder måske fornuftigt, men det fungerede simpelthen ikke i praksis.«

I 2013 døede Hugo Chavez af kræft, og med et snævert flertal vandt Maduro valget.

Han fortsatte Chavez' idé om en socialistisk stat, og sådan er landet havnet i frit fald, forklarer Carlos Salas Lind.

»Under Chavez og Maduro har man kontrolleret de rige i sådan en grad, at de, som havde investeringer i Venezuela, er flyttet og har lukket deres forretninger. Alt, hvad indbyggerne ejer, er intet værd i dag.«

En kvinde ser sig omkring på de næsten tomme supermarkedshylder i et supermarked i Caracas. Landet har ikke råd til at importere varer, og mange forretninger står derfor tomme. Samtidig har borgerne ikke råd til at købe varer, da deres opsparinger er forsvundet i inflationen.
En kvinde ser sig omkring på de næsten tomme supermarkedshylder i et supermarked i Caracas. Landet har ikke råd til at importere varer, og mange forretninger står derfor tomme. Samtidig har borgerne ikke råd til at købe varer, da deres opsparinger er forsvundet i inflationen. Foto: MIGUEL GUTIERREZ/Ritzau Scanpix
Vis mere

Som et resultat af den økonomiske krise er størstedelen af Venezuelas indbyggere i dag fattige, og seks ud af ti er gået sultne i seng, fordi de ikke havde råd til mad.

Det viser en undersøgelse, som også afslører, at befolkningen i gennemsnit har tabt 11,4 kilo i 2017. Den økonomiske krise og de dårlige leveforhold har derfor fået mange til at forlade landet.

Ifølge tal fra FN bor der nu flere millioner mennesker fra Venezuela i udlandet. Carlos Salas Lind vurderer, at flere indbyggere vil flygte, hvis ikke Maduro trækker sig nu.

»I sidste ende vil der kun være et tomt land tilbage. Hvis der kommer borgerkrig, vil folk blive skudt. Hvis tingene forbliver uændret, vil de dø af sult eller flygte.«