Iran skal efter otte år med Ahmadinejad ved magten have en ny præsident og valget faldt i fredags på den eneste moderate kandidat, Hassan Rohani.

Den dansk-iranske skuespiller, Farshad Kholghi, mener dog, at præsidenten ikke er andet end en smilende dukke:

- Jeg tror, at der nu kommer en periode, hvor den nye præsident siger alle de rigtige ting, og måske giver han iranerne nogle små friheder. Men til syvende og sidst kommer der ikke nogen store reformer i gang. Simpelthen fordi han overhovedet ikke er magtfuld. Umiddelbart er han kun en smilende dukke, som er der for at tilfredsstille en utilfreds befolkning i Iran og Vesten.

Selvom der er demokratiske præsidentvalg i Iran, så er det især præstestyret med den øverste åndelige leder Khamenei i spidsen, der sidder på magten, og som dikterer landets atomvåbenpolitik. Men skal vi frygte Iran?

- Man skal ikke frygte Iran og dets befolkning. 70 pct. af befolkningen er unge mennesker, og de er ligesom de unge mennesker i Tyrkiet, som lige nu forsøger at bekæmpe islamiseringen af Tyrkiet. Men man skal og bør frygte præsteskabet. De taler med to tunger, og deres mål er at dominere Mellemøsten, siger Farshad Kholgi.

Janne Bjerre Christensen, forsker på Dansk Institut for Internationale Studier, mener heller ikke, at man skal overdrive truslen fra Iran.

- Selvfølgelig er der god grund til at tage Irans atomvåbenpolitik alvorlig, men det betyder ikke, at man skal overdrive den trussel, som Iran udgør. Tværtimod bør man begynde at se Iran som et land, som også kan bidrage til at løse nogle af de konflikter, der er i Mellemøsten. Ikke mindst i forhold til Afghanistan, siger Janne Bjerre Christensen.