Skræmmende tal fra afrikansk undersøgelse afslører nu, at hver fjerde afrikaner har begået en voldtægt inden for det sidste år - og halvdelen heraf har gjort det flere gange
Temmelig skræmmende tal, vil de fleste mene. Endnu værre bliver det, når det afsløres, at næsten halvdelen af de, der har begået denne forfærdelige type overgreb, også har gjort det flere gange.
Flere sydafrikanske mænd svarer, at de voldtog allerede, da de var teenagere. 73% af de adspurgte sagde, at de havde gennemført deres første angreb, før de fyldte 20 år.
Det afrikanske Medical Research Council spurgte 1.738 mænd fra provinserne KwaZulu-Natal og Eastern Cape. Forskningen blev gennemført i både land-og byområder og omfattede alle race-grupper.
Professor Rachel Jewkes, der bag undersøgelsen, fortæller til BBC:
- Det er absolut afgørende, at vi ændrer på de underliggende sociale holdninger (hos sydafrikanske mænd red.), der har den norm indbygget, at det på visse plan er acceptabelt at tvinge kvinder til sex. For vi ved, at der er en højere forekomst af voldtægt i Sydafrika, end der er i andre lande.
- Der er rod i den måde, sydafrikanske mænd gennem århundreder har været socialiserede ind i former for maskulinitet, der er baseret på ideen om at være stærk og sej og til at bruge magtanvendelse for at hævde dominans og kontrol over kvinder, såvel som over for andre mænd, siger professoren.
Hun tilføjer, at ofrene ifølge udnersøgelsens mandlige deltagere primært er kvinder, selvom deltagerne også blev adspurgt om mandlige voldtægter.
Undersøgelsen fandt dog, at én ud af 10 mænd var blevet voldtaget af andre mænd. 3 procent af de adspurgte svarede desuden, at de havde tvunget en mand eller en dreng til sex.
Deltagerne blev også testet for hiv og forfatterne af undersøgelsen var overrasket over, at mænd, der havde voldtaget ikke var mere tilbøjelige til at være testet positiv for hiv-virus.
Mbuyiselo Botha, der er leder af et afrikansk mandeforum,d er aggiterer for kvinders rettigheder, kalder det triste tal. Han har selv døtre.
- Jeg synes, at det tal er alt for højt. Det er en meget trist situation, for det betyder, at vi i det sydlige Afrika fortsat er en af de steder i verden, hvor voldtægt sker oftest. Jeg tror ikke det handler om kultur, for problemer med dominans over for kvinder og spørgsmålet om ulighed er hyppigt forekommende i hele verden.
Sydafrikas regering er gentagne gange blevet kritiseret for ikke at løse landets voldtægtsepidemi. Beregninger viser, at der i Sydafrika bliver voldtaget et barn hver tredje minut. Langt de fleste af disse sager vil anmeldes aldrig.