Det er godt skuldret på en husstandsindkomst på under en halv mio. kr. Hun kunne leje to parkeringspladser i Harrods, købe en privatjet, et hus tæt på stormagasinet og en golfbane. Britisk politi vinder principsag og får nu lov til at spørge hende: Hvor kommer pengene fra?
Det er ikke svært at bruge mange penge i stormagasinet Harrods i London. For det første, fordi der er så mange gode varer at købe. Og for det andet, fordi de er så hundedyre.
Tag nu Zamira Hajijeva. Hun varmede kreditkortet i Harrods og brugte 136 mio. kr. over ti år. Og hun behøvede ikke gå langt med indkøbene, for hun havde også lejet to parkeringspladser i stormagasinet til 3,1 mio. kr. om året, som bl.a. BBC og The Sun har beskrevet.
Hun behøvede heller ikke køre langt, for hun boede blot 480 meter væk – i et fem-værelses hus på Walton Street, som hun havde givet 98 mio. kr. for. Plus en privat golfbane i Berkshire og en privat Gulfstream jet. Plus meget mere og alt sammen skuldret for mandens årsløn på 460.000 kr.
Og som selv en revisor i Danske Bank ville sige: Det kan man vist ikke ...
Uforklarlig rigdom
Britisk politi ville i hvert tilfælde gerne vide, hvordan Zamira Hajijeva var i stand til at købe så meget på så relativt beskeden en husstandsindkomst, og de mente at have ret til at spørge.
For i februar i år trådte en ny britisk lov om »uforklarlig rigdom« i kraft, og politi og skattevæsen kan nu bede personer forklare, hvordan de fik råd til at købe aktiver til en værdi af mere end 50.000 pund. Og prøvesagen blev Zamira Hajijeva, skriver Times.
For hun havde forklaret, at hendes indtægt udelukkende stammede fra manden, og manden tjente ikke nok til sådan et liv. Manden hed Jahangir Hajijeva, og han var i 15 år formand for International Bank of Azerbaijan, som er den altdominerende bank i den tidligere sovjetrepublik. Det var her, han tjente sin årsløn på en lille halv mio. kr.
Ingen spørgsmål
I 2009 købte hans kone ejendommen på Walton Street i Knightsbridge til 98 mio. kr., og året efter flyttede hun selv til London. Det var ikke svært for hende at få opholdstilladelse, tværtimod rullede briterne den røde løber ud og gav hende et såkaldt »gyldent visum«. Sådan et visum kræver, at man investerer to mio. pund i landet, og indtil 2016 havde briterne en erklæret politik om »blind faith«. Det vil sige, at de lovede ikke at stille spørgsmål om, hvor pengene kom fra.
Mellem 2008 og 2015 fik 3.048 udlændinge et gyldent visum, mestendels personer fra Rusland og Kina, og de pågældende havde 3,15 mia. pund – eller knap 27 mia. kr. – i tvivlsomme midler med sig, oplyser organisationen Transparency International.
Anfægter lov
Så hvor kom pengene fra?
Zamira Hajijeva kunne ikke give en logisk forklaring og besluttede i stedet for at anfægte loven om »uforklarlig rigdom«. Hun hyrede en stjerneadvokat til 4.000 kr. i timen, og de hævdede, at loven var ulovlig, fordi den vendte bevisbyrden om. De fik også nedlagt navneforbud.
I sidste uge fastslog den britiske landsret imidlertid, at loven var fuldt lovlig, og nu har retten også ophævet navneforbuddet.
Hvis ikke Hajijeva kan forklare, hvor pengene kommer fra, kan den britiske stat konfiskere hendes ejendomme og andre værdier.
Og der er ikke meget trøst at hente i hjemlandet, i Aserbajdsjan, for her er hendes mand blevet idømt 15 års fængsel for at have stjålet tæt på en mia. kr. fra den bank, som han var formand for, oplyser det aserbajdjanske medie, IRFS.
Zamira Hajijeva er fængslet i absentia og kæmper med næb og kløer for at blive i Storbritannien - og i nærheden af Harrods.
Herunder: Hmmmm ... regnskabet stemmer ikke.
