Det bliver en hård dag på kontoret for IT-folket i den svenske sikkerhedstjenesten Säpo, Riksbanken og adskillige andre svenske institutioner, der lige nu er under angreb fra den løst organiserede aktivistgruppe Anonymous. Andre sites, der rapporteres nede netop nu, er Domstol.se, Sverige.se, Antipiratbyran.se, myndigheterne.se og svea.se.
Aktivistgruppen annoncerede i aftes på videotjenesten YouTube, at Sverige stod overfor et cyberangreb af hidtil usete dimensioner i protest mod lukningen af webhotellet PRQ, der er et fildelingssite, som tidligere har serverplads til lækagesitet Wikileak og fildelingstjenesten The Pirate Bay.
Netop sagen om Wikileaks har længe gjort Sverige til et potentielt mål for cyberangreb, for Sverige fastholder fortsat, at landet vil have Wikileaks-stifteren Julian Assange udleveret til retsforfølgelse i to voldtægtssager.
Ifølge sitet Akamai.com, der overvåger trafikken og antallet af angreb på internettet i realtid, ser det ud til, at angrebene er relativt fokuserede mod enkelte webtjenester - samlet set er situationen på det svenske internet relativt normalt
Det er et såkaldt DDoS-angreb, der har ramt Sverige - en teknik, der efterhånden er Anonymous varemærke. Angrebet består i at stort antal computere sender et stort antal forespørgsler samtidig mod webtjenester, der til sidst bukker under for trafikken og holder op med at svare. Under angrebet vil tjenesterne enten være utilgængelige eller svare meget langsomt.
Anonymous-hackere blev selv hacket
Anonymous har tidligere angrebet bunkevis af tjenester på denne måde - særligt i sagen om Wikileks, hvor modstanderne af tjenesten har måttet se deres sitets bombarderet med angreb.
Anonymous er en løst sammenhængende gruppe aktivister, der mødes på fora på nettet, og derfor ofte ikke kender hinandens identitet. Det betyder også, at de er meget svære at fange.
Kaotisk situation
Ifølge flere svenske medier er situationen kaotisk - og de ramte myndigheder kæmper for at få deres websider op igen, mens angrebene står på. Det er endnu uvist hvordan Anonymous går til sagen denne gang, men gruppen har tidligere brugt et stykke software, kaldet Low Orbit Ion Cannon til at bombardere deres mål.
Foreløbig har Anonymous ikke givet yderligere lyd fra sig, udover på YouTube, hvor beskeden i går lød;
- Internettet tilhører os. Sammen kan vi standse censuren, sagde det maskerede medlem af Anonymous i videoen.
Går over
Pudsigt nok har EU-landene, inklusive Sverige, i går indledt en øvelse, der netop gik ud på at simulere et DDoS-angreb, og hvor sikkerhedsfolk over hele EU skulle samarbejde om at dæmme op for angreb præcis som dem, Anonymous nu er i gang med.